Her på siden findes min graviditetsdagbog fra blogger.com som jeg skrev i inden vi fik oprettet dagbogen på vort eget site. Den gamle dagbog starter med den positive graviditetstest og ender pt. hvor dagbogen på tvillingerne.net tager sin begyndelse – nemlig i uge 24+2.

Det er struktureret sådan at de vigtigeste begivenheder i graviditeten er fastholdt i nedenstående skema som linker til de relevante punkter i dagbogen. I skemaet har vi også plottet ind de vigtigeste fremtidige begivenheder så I kan se hvornår vi skal til hvad. Det bliver til en del flere kontroller når man venter tvillinger i forhold til et enkelt barn.

Jeg vil løbende flytte graviditetsindlæggene i dagbogen over på denne side således at vi på sigt har én komplet oversigt over hele graviditeten.

Dato

Begivenhed

25/10-06

Tilvækstscanning, 40+0, CTG, samtale på fødegangen

18/10-06 Jordemoder 39+0
13/10-06 Kontrol af blodtryk ved læge

10/10-06

Tilvækstscanning, 37+6

4/10-06 Jordemoder 37+0

26/9-06

Tilvækstscanning, 35+6

19/9-06 Besøg af sundhedsplejerske 34+6

14/9-06

Tredje lægebesøg, 34+1

12/9-06

Tilvækstscanning + samtale med obstetriker 33+6

30/8-06

Jordemoder 32+0

21/8-06

Tilvækstscanning + obstetriker 30+5

26/7-06

Jordemoder 27+0

19/7-06

Kontrol af urin for proteiner – heldigvis blank

10/7-06

Andet lægebesøg, +1 på protein i urinen BT 130/70

7/7-06

Tilvækstscanning + obstetriker 24+2

6/7-06

Fraværsmelding fra arbejde begynder 24+1

21/6-06

Jordemoder 22+0

30/5 -06

Misdannelsesscanning + obstetriker 18+5

10/5-06

Jordemoder 17+0

26/4-06

14+0: Kontrol af myom

22/4-06

13+3: Inlagd på gyn afd. pga. mavesmerter. Diagnose: Myomnekrose

18/4-06

Terminsscanning og nakkefoldsscanning 12+6

21/3-06

Scanning på OUH, 8+6

15/3-06

Første lægebesøg, 8+0

14/3-06

Scanning på OUH, 7+6

22/2-06

Blodprøve - HCG på 4.880

17/2-06

Positiv HCG hos lægen

15/2-06

Positiv HCG på hjemmetest

Graviditetsdagbog (seneste indlæg placeres øverst

10/10-06: 37+6: Tilvækstscanning
Så har vi været til tilvækstscanning. Barylerne er temmelig vanskelige at måle. Blip ligger forrest med hovedet godt plantet i bækkenet så hun er nem at gå til. Blop ligger i tværleje bagved pigen med hovedet i venstre side og numsen op under mine ribben i højre side. Men deres vægt blev skønnet til 3.100 g - / + 200-300 g. Det er meget pænt for tvillinger :-)

Vi har fået en tid igen til d. 25/10 med henblik på vurdering af igangsættelse. Men lægen var 80% sikker på at barylerne kom af sig selv inden da. De vil helst lade mig gå tiden ud og give dem en chance for at komme af sig selv da det er bedre for dem end at blive sat igang. Og så længe jeg har det godt er det jo også OK. Så de næste 14 dage bliver meget interessante :-D

4/10-06: 37+0: Ved jordemoder
Idag har vi været ved jordemoder til kontrol. Alt var vel med barylerne. De ligger stadig med hovedet nedad begge to - lige ved siden af hinanden. Mit blodtryk lå på 130/90 hvilket er en smule for højt men ikke alarmerende. Der var også kun spor af proteiner i urinen. Ellers har jeg det jo fint - foruden de skavanker man nu kan forvente her sidst i graviditeten. Væske i fingrerne, ligamentsmerter og sådan noget.

Vi fik snakket med jordemoderen om scanningsoplevelsen på sygehuset i sidste uge og at vi synes det var lidt træls at vi ikke havde fået et skøn på barylernes vægt. Det er jo en grund til at barylerne skal følges så tæt her til sidst fordi man skal være sikker på at de tager på som de skal. Jordemoderen lavede så et vægtskøn selv og hun kom frem til at de nok vejer en 2,6-2,7 kg hver hvilket er meget fint.
Så hun var lidt luren på hvad scanningen i næste uge ville vise (hvis vi når den :-) ). Ellers fik vi en tid igen til d. 18/10.

26/9-06: 35+6: Tilvækstscanning
Idag har vi været til tilvækstscanning. Blip og Blop var i fuld vigør og ligger begge stadig med hovederne nedad. Vi fik ikke skønnet deres vægt da de havde fået en ny scanner på sygehuset som åbenbart ikke var sat op til at beregne vægt udfra de tre mål (hoveddiameter, mavediameter og længde på lårbensknoglen) endnu, så vi måtte nøjes med at lægen fik plottet de tre mål på hhv. Blip og Blop ind i vækstkurverne. Men målene lå fint på kurven så konklusionen er at Blip og Blop vokser som de skal.

Vi har fået en ny tid til d. 10/10 men som lægen sagde: Det blev måske ikke nødvendigt at bruge den :-)

Vi fik også snakket med lægen om hvordan vi skal forholde os hvis fødslen går igang så nu skulle vi være parate til den del også. Men de må gerne blive i maven en 14 dage endnu

19/9-06: 34+6: Besøg af sundhedsplejersken
Idag har sundhedsplejersken været på besøg. Det var rart lige at se hinanden an inden fødslen. Vi snakkede om en masse praktiske ting i forbindelse med amning, den første tid herhjemme, hvordan barylerne skal sove og lejres, hvornår de må sove ude og en hel masse andet.
Hvis det kan lykkes bliver der også oprettet en mødregruppe med nogle andre gravide her fra området - og en af dem venter ovenikøbet også tvillinger. Så det bliver lidt spændende :-)

14/9-06: 34+1: Endnu en kontrol ved lægen
Idag var det tid til det ordinære 35. uge check ved lægen. Det gik stille og roligt. Der var kun spor af proteiner i urinen og blodtrykket var på 125/70 - så der er ingen tegn på svangerskabsforgiftning. Men jeg har aftalt med lægen at jeg bare skal ringe og få en akut tid igen hvis jeg f.eks får hovedpine igen.

Dernæst fik jeg taget en blodprøve for antistoffer som jeg får svar på i midten af næste uge, jeg blev vejet og hun lyttede på Blip og Blops hjerter - alt var som det skulle være.

I weekenden tager Mike til Købehavn så Lovisa kommer på visit. Jeg er ikke vildt meget for at være alene hjemme i weekenden hvis nu (mod formodning) der skulle ske et eller andet så det er fint at Lovisa vil komme og gøre mig selskab.

12/9-06: 33+5: Tilvækstscanning
Så har vi været på tilvækstscanning og Blip og Blop havde det godt. De ligger stadig begge med hovedet nedad - men ikke ovenpå hinanden længere. De vejede hhv. 2021 og 2084 g. Set i forhold til sidste målling havde de ikke vokset så meget som de kunne - men lægen regnede med at det skyldes at målingerne var mere usikre sidst pga. de lå ovenpå hinanden. Vi har fået en tid til om 14 dage igen og da skulle de gerne følge kurven igen :-)

11/9-06: 33+4: Ekstraordinært lægecheck
Idag har jeg været til et ekstraordinært lægecheck. Jeg fik vildt ondt i hovedet i går og har næsten slet ikke kunnet sove i nat pga. hovedpine. Jeg har slet ikke døjet med hovedpine i løbet af graviditeten overhoved - og da hovedpine er et af tegnene på svangerskabsforgiftning (som jeg som tvillingegravid i forvejen har større risiko for at udvikle) - fik jeg ringet til en jordemoder i morges. Hun bad mig om at få en akut tid ved min læge for at få checket blodtryk og proteiner i urinen.

Så det har jeg så været her i formiddag og alt var heldigvis godt. Blodtrykket var på 140/70, der var inget at komme efter i urinen og ingen ødemer. Men jeg skulle hjem og hvile og tage den med ro resten af dagen. Så efter at have taget to panodiler fik jeg sovet i et par timer. Dejligt :-)

Havde ellers i forvejen en tid ved lægen på torsdag til 35. uge check - men lægen ville gerne holde fast i den tiden alligevel så vi nu var sikre på at alt var OK.

Ellers skal vi jo se Blip og Blop til vægtscanning i morgen - de skulle nu gerne veje en 2,1 - 2,3 kg. Spændende :-)
Vi skal også lige have obstetrikern til at vurdere hvor forestående fødslen evt. er - Mike har jo en aftale i København i weekenden men han bliver ikke sluppet afsted hvis der er tegn på at noget snart kan komme til at ske.

6/9-06: 33+0: Ny uge igen
Så er vi på vej ind i 34. uge. Blip og Blop vejer nok hver især ca. 2.100 g og er omtrent 30 cm lange fra hoved til hale - og 42 cm fra hoved til hæl. Hvis de skulle finde på at synes at de skal komme ud i denne uge så vil man ikke stoppe dem - men give mig noget Bricanyl som er med til at modne Blip og Blops lunger så de kan trække vejret selv.
Men både deres mor og far har fortalt dem at de skal blive hvor de er til mindst starten af oktober. Så vi håber at de lytter efter :-)

Ellers går det godt og jeg har det stadig fint. Det eneste der er begyndt at irritere mig er, at jeg får ondt i ligamenterne i højre side når jeg skal gå længere strækninger. Så min daglige gåtur er desværre indskrænket lige nu for efter et par minutter mærker jeg af ligamenterne og det gør temmelig ondt. Værre end sidestik. Træls..... Men som Mike siger - når Blip og Blop først er her så må vi jo bare ud og rulle med barnevognen igen :-)

Idag har jeg også snakket med vores kommende sundhedsplejerske og hun kommer på besøg hos os d. 19/9. Rart at endelig få sat en dato for besøget så vi kan få set hinanden an og få lidt tips og tricks til at klargøre alt til Blip og Blops ankomst.

30/8-06: 32+0: 4. jordemoderkonsultation
Idag var vi ved jordemoder for 4. gang. Det gik fint. Jeg har det jo stadig rigtig godt - og det har barylerne også - så det er ikke så meget at snakke om.

Hun spurgte lidt til den rundvisning vi var på på fødegangen og om vi havde yderligere spørgsmål til fødseln. Det har vi ikke - vi er jo blevet enige om at vi tager det som det kommer og det syntes hun var en god idé.

Jeg fik målt blodtrykket som var 125/80 hvilket er fint. Ingen sukker i urinen men spor af proteiner - men ikke noget vi skulle bekymre os for.
Både Blip og Blop ligger med hovedet nedad og der var hjertelyd. Hvilket jeg naturligvis ikke var i tvivl om da de rumsterede rundt som jeg ved ikke hvad på vejen ud til jordemoderen.
Hun lavede ikke noget fosterskøn da de tilvækstscanninger vi går til på sygehuset er mere præcise end hvad jordemoderen kan vurdere barylerne til.

Men alt i alt var alt så fint som det bare kunne være. Dejligt :-)

For tiden er Blip og Blop tvangsindlagt til at lytte til Fryderyk Chopins "Nocturnes" og Felix Mendelssohns violinkoncert i e-mol, opus 64 da det er rigtig dejlig afslapningsmusik for deres mor. Jeg tror de nyder det :-) Men Mike er ikke helt enig... ;-)

21/8-06: 30+5: Tilvækstscanning og besøg på fødegangen
Idag har vi været på sygehuset for at få skønnet Blip og Blops vægt samt få vist fødegangen.

Blip: 1.486 g (+ 840 g siden 7/7-06)
Blop: 1.632 g (+ 922 g siden 7/7-06)

De følges stadig pænt ad vægtmæssigt og ligger stadig på normalkurven for enkeltgraviditet. Så det er jo skønt at vide at de trives. Mængden af fostervand var også passende.
De var lidt svære at måle da de ligger lidt underligt. Blop ligger med hovedet nederst i min venstre side, med numsen i øvre højre side og benene indad. Blip ligger med hovedet nederst i min højre side og numsen i venstre side - yderst ud mod maven. Så de ligger ikke ved siden af hinanden men på tværs i et tredimensionellt plan.
Men begge ligger som sagt med hovedet nedad og temmelig langt ned i bækkenet efterhånden. Nu må vi så se om de når at vende sig endnu engang inden vi skal til scanning næste gang.

Efter at vi havde været til scanning skulle vi til samtale med lægen. Jeg fik stixet urinen som heldigvis var blank og målt blodtrykket til 130/75. Og da jeg ellers har det godt var det ikke så meget mere at snakke om - alt var i sin skønneste orden.

Så gik vi lige i cafeteriet på sygehuset for kl. 11 havde vi en tid til samtale med en af jordemødrene på fødegangen. Det var altså lidt en mærkelig fornemmelse at troppe derop :-) Oppe på fødegangen fik vi vist både den normale fødestue og tvillingefødestuen. Tvillingefødestuen ligner mere en operationsstue men der skal også kunne foretages akut kejsersnit der, så der skal være plads til narkoseudstyr mv. Tanken er så at man skal ligge på den alm. fødestue i fødslens udvidelsesfase og så komme over på tvillingefødestuen når fødslen går i gang. Så snakkede vi lidt om smertelindring og om de komplikationer der kunne komme i forbindelse med fødslen - f.eks at tvilling 1 bliver født normalt men tvilling 2 er nødt til at blive taget med kejsersnit mv. Og hvilken type personale der vil være tilstede på fødestuen osv.
Vi snakkede også lidt om barselsperioden på sygehuset. Hvis Blip og Blop vejer over 2.500 g når de bliver født, har det godt og der i øvrigt ikke er for mange indlagt til barselshvile på afd. G31 får vi en enestue hvor Mike også kan overnatte :-) Dejligt!

Så var vi nede og se neonatalafsnittet i tilfælde af at Blip og Blop bliver født for tidligt.

Men alt i alt en god oplevelse og rart at få snakket processen igennem og set hvor det hele skal foregå. Vi er nu blevet enige om at vi ikke gør os så mange bekymringer om det men tager tingene som de kommer. Ud kommer de jo nok på den ene eller den anden måde og ingen af os er specielt "frelste" mht. hvordan det sker - det skal bare være på sådan en måde at vi får to sunde og raske børn ud af det.

Jeg har også fået orlov fra koret i Symfoniorkesteret i sæsonen 2006/2007. Så jeg regner med at starte op igen i efteråret 2007. Jeg har gået og trukket den lidt da jeg så gerne ville med til indvidelseskoncerterne i Alsion og sidenhen Brahms Requiem med Odense symfoniorkester i April 2007. Men efter at have set prøveplanen for Brahms må jeg nok erkende at det ikke er realistiskt. Selvom koncerten først ligger i april 2007, foregår prøverne i Odense og i ugen op til koncerten i flere dage i træk. Så det går ikke. Men men - alt har sin tid som man jo siger selvom det nu havde været skægt at være med til at synge for dronningen :-)

18/8-06: 30+2: Igår købte vi autostole
Det blev til to Römer Baby Safe Plus - så nu har vi hvad der skal til for at transportere barylerne sikkert hjem fra hospitalet når den tid kommer.

Idag har jeg været på besøg på arbejde og spist rundstykker. Det var nu dejligt at mødes lidt med kollegaerne og høre det sidste nye. Ikke fordi det var sket så specielt meget :-)

Og så er Mike og jeg nok sådan 95% enige om en top 3 på pige- respektive drengenavne. Men dem vil vi ikke løfte sløret for endnu.

I morges læste jeg på nettet at en af dem i den terminsgruppe jeg skriver på havde født. Hun havde termin et par uger før mig - så det begynder at nærme sig selvom det gerne skulle gå 6-7 uger inden Blip og Blop kommer ud :-)

15/8-06: 29+6: 75% af graviditeten gennemført
I følge min beregning på Netbaby er nu 75% af graviditeten gennemført. Selvom Blip og Blop jo nok kommer når de kommer snakkede Mike og jeg lige om hvor hurtigt tiden går. Allerede nu er 209 dage af en graviditets 280 dage gået. På mandag er det tilvækstscanning som gælder og så kommer det at gå slag i slag med scanninger og jordemoderbesøg frem til fødseln.
Men vi er meget spændte på hvad det er for nogle baryler der vokser derinde og glæder os meget til at møde dem. Men ikke før engang i oktober håber vi :-)

I går var vi sammen med Søren og Majbrit og ungerne det meste af dagen. Vi fik blandt andet spillet Playstation - Shrek2. Mike var helt øm i fingrene til sidst af at spille en udfordring som vi bare ikke kunne komme ordentlig igennem. Førend Majbrit lige fik gjort rent bord på "Puss in Boots" engang ved 23 tiden om aftenen. Så kunne vi endelig komme videre i spillet.

I aften får vi besøg af en af mine kollegaer med familie til spisen og i morgen formiddag kigger en anden kollega som også er på barsel forbi med hendes lille datter.

Men det er da træls at det er sådan et utilregneligt vejr her i Mikes ferie, for vi tør ikke rigtig give os i kast med nogle af vores male/kalke projekter herhjemme. Øv.....

13/8-06: 29+4: Weekendbesøg og jungleeventyr
I weekenden har vi haft besøg af Kim, Anne og Emilia. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt og vi fik en masse god mad, fik smidt store sten i vandet nede på stranden, fodret ænder, set film og bare slappet af.

I dag har Mike og jeg været i Tinglev mose og gå tur. Der har vi aldrig været før - og det viste sig at være den rene jungletur. Turen gik over store planker der gik henover mosen. Max var ikke ligefrem begejstret for at gå på sådan noget utilregneligt underlag :-) Vi gik blandt andet rundt midt inde i et sivområde hvor der var så meget siv at man slet ikke kunne se plankerne foran sig. Men det var nu meget skægt selvom vi blev enige om at det nok går et par år inden vi kommer ud på den tur igen. Specielt børnevenlig kan man ikke kalde den. Men dejlig afvekslende sammenlignet med de ture vi plejer at gå i skoven.

9/8-06: 29+0: I IKEA
Idag har vi været i Århus og handle ind i IKEA. Vi købte bl.a. to tremmesenge, to pusleborde og to puslehynder til Blip og Blop samt en skoreol og to metalreoler som vi vil have i udhuset til at opbevare konserves mv. i.

Efter at vi havde været i IKEA var vi på besøg hos Lovisa og sad på tagterassen og spiste boller og drak mælk.

Og så var det hjem til Mommark igen.

Nu har vi det vigtigste til Blip og Blops ankomst :-)

6/8-06: 28+4: Til fødselsdag igår
Igår var vi til Mikes kollegas 40 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt med god mad, musik og det hele.

Blip og Blop var aktive under hele festen - de reagerede på al støj fra både snak og musik. Så fra kl. 18 til kl. 1.30 da vi tog hjem var det bare gymnastiske øvelser til den store guldmedalje :-) Jeg havde næsten helt ondt af dem derinde som ikke kunne finde ro. Og allerede her til morgen var der aktivitet igen. Idag havde vi tænkt at køre ind til Sønderborg og gå på middelaldermarked.

Jeg fandt forresten en kurve over symfyse-fundus mål på nettet sidste dag. Jeg har plottet jordemoderens målinger ind for at se hvor på kurven Blip og Blop ligger. Som det ser ud nu så følger vi gennemsnittet temmelig pænt - endda lidt over. Så maven vokser i hvert fald som den skal :-)

3/8-06: 28+1: Mike har gjort sit første indkøb til Blip og Blop
Det blev til to domænenavne :-)

"www.tvillingerne.net" og "www.tvillingerne.info". Tanken er at vi skal oprette en hjemmeside til Blip og Blop på disse domæner men pt. redirecter de bare til vores alm. hjemmeside.

Igår gik jeg ind i en ny uge og i et nyt trimester. Nu har vi taget hul på det tredje trimester :-) I følge vores tvillingebog måler Blip og Blop ca. 26 cm fra hoved til hale, 35 cm fra hoved til hæl og vejer mellem 1,1 og 1,3 kg. Hovederne er ca. 7 cm i diameter.
De ligger stadig begge med hovederne opad - det kan tydelig mærkes gennem maveskindet når jeg får en plukve. Ret spooky :-) Nu må vi så se om en af dem har lyst til at vende sig med hovedet nedad eller om de begge bliver i underkropsstilling. Men de har et par uger til at beslutte sig i.

1/8-06: 27+6: 70% af graviditeten overstået
I følge min beregning på www.netbaby.dk er jeg idag 70% igennem graviditeten og har 85 dage tilbage til termin :-)

Jeg havde ellers glædet mig til at det skulle regne og tordne idag men det har ikke været skyggen af regnvejr her på Als. Jeg håber det kommer snart for det er stadig skrækkelig varmt om natten herhjemme.

Igår og idag har jeg malet det skuffedarium fra IKEA som vi vil opbevare alle Blip og Blops ting i. Og så har jeg fået vasket det tøj som vi har "arvet" fra Nick, Marck og Kevin så vi kan få det lagt på plads også. Vi vil til IKEA i Mikes ferie for at købe tremmesenge, pusleborde og andet småt og godt - så det ville være rart at vide om vi kan få plads til alle Blip og Blops ting i det skuffedarium vi har i forvejen eller om vi også skal kigge på noget mere opbevaring i IKEA.

Ellers har jeg det fint hvis jeg bare sørger for at få slappet af i løbet af dagen. Jeg går en tur på ca. en halv time hver morgen og laver noget graviditetspilates i 30 minutter bagefter. Det er blandt andet nogle øvelser for ryggen som er gode - og så er det en dejlig afspændingssekvens på den DVD jeg bruger også som er god. Og så får jeg hvilet på sofaen og læst en masse bøger :-) Hvis jeg er igang med en hel masse andet end at hvile for længe ad gangen får jeg en del plukkeveer så det gælder om at huske at få slappet af. Selvom jeg kan føle mig som sløv padde engang i mellem. Mike er heldigvis god til at minde mig om at jeg også skal slappe af :-)

Blip og Blop er mere og mere aktive og det er skægt at kunne mærke forskel på måden de bevæger sig på. I starten var det mere deciderede spark jeg kunne mærke - nu bevæger de sig mere i bølger inde under maveskindet. Hvis de begge er igang samtidigt med deres gymnastiske øvelser, bølger maven frem og tilbage og op og ned. Det ser ret sjovt ud.

29/7-06: 27+3: Blip har vendt sig igen
Så har Blip vendt sig igen. Nu sparker hun ikke under ribbenene men nede ved symfysen. Det er anden gang hun laver sit lille kolbøtte stunt - men der er jo stadig plads til at bevæge sig på derinde. Det bliver spændende at se om hun vender sig tilbage igen eller om hun bliver i sædestilling, da det har betydning for hvordan fødseln kommer til at forløbe.

Igår lagde Mike også en preliminær tidsplan for hvornår han synes at Blip og Blop skal komme ud: På et eller andet tidspunkt mellem d. 18/9 og 25/10 :-) Det lyder måske lidt grotesk - men det er faktiskt en ret god plan. Hvis Blip og Blop venter til d. 18/9 når Mike at komme over på weekendbesøg hos Stig i Kbh - og så vil jeg være i 35. uge og barylerne kan overleve udenfor livmoderen uden mén.

Og da jeg ikke må gå over termin er vi ret sikre på at barylerne senest kommer ud d. 25/10. Så hvis alt går vel i forbindelse med fødseln når Mike også at komme til Springsteen koncert i Parken d. 28/10 :-)

Men men.... alt dette er jo ren teori. Så vi tager det som det kommer og lader lægerne afgøre hvad det vil være det rigtige at gøre i de givne situationer.

Og mht. fødseln lægger vi det i hænderne på "fødselsfeen" (jf. en bog jeg læste om fødsler sidste dag) og håber på at alt går som det skal. Men barylerne må nu gerne vente med at komme ud til i starten af oktober når de er fuldbårne.

26/7-06: 27+0: 3. jordemoderbesøg
Idag har vi været til det tredje jordemoderbesøg. Det gik altsammen meget godt.

Blodtrykket var på 133/80, der var "kun" spor af proteiner i urinen denne gang og mit symfyse-fundus mål var 34 cm. Det passer fint med hvor langt jeg er henne og svarer sådan ca. til uge 33 for en enligegraviditet. Og vi fik lyttet på barylernes hjertelyd som alt sammen var meget fint.

Så fik vi snakket lidt om fødselsforberedelse, om hvad vi skal reagere på mht. at mærke liv og at vi bliver indkaldt til besøg på fødegangen engang i 32. uge hvor vi skal snakke med en jordemoder og få vist tvillingefødestuen etc.

Næste jordemoderbesøg bliver d. 30/8 og da skal vi snakke om amning. Så vi har fået nogle brochurer med hjem som vi skal læse og forberede os på til næste gang.

20/7-06: 26+1: Ingen blærebetændelse
Så har jeg snakket med lægen og jeg har ikke blærebetændelse. Dejligt :-)

Vi havde besøg af Tove, Brian og Freya igår til grill i haven. Det var rigtig hyggeligt - vi sad ude til midnat i stearinlysenes skær.

Idag bliver det monstervarmt i følge DMI (op til 32 grader...) så jeg vil nok spendere dagen i hængekøjen i skyggen mellem æbletræerne med en god bog.

Nu har Mike næsten kun 2 arbejdsuger til han har tre ugers ferie - det bliver dejligt.

19/7-06: 26+0: Endnu en tur til lægen
Idag har jeg været ved lægen for at aflevere endnu en urinprøve. Denne gang var prøven negativ for protein - men positiv for leukocytter (=hvide blodlegemer). Så nu skal prøven dyrkes til i morgen for at finde ud af om jeg har blærebetændelse. En ubehandlet blærebetændelse kan lede til for tidlig fødsel - og da for tidlig fødsel i forvejen er en risikofaktor i en tvillingegraviditet så bliver det holdt ekstra øje. Og har jeg blærebetændelse skal jeg på penicillin. Jeg skal ringe i morgen mellem 8 og 9 for at få svar på prøven.

Mit blodtryk var 120/70 så heller ikke der er problemer at spore. Så fik lægen udfyldt papirerne til kommunen vedr. min sygemelding så min arbejdsplads kan få dagpengerefusion for den tid jeg er væk.
Og så har vi styr på papirarbejdet også.

Ellers er næste graviditetskontrol d. 26/7 ved jordemoderen.

18/7-06: 25+6: Mindre end 100 dage til termin
Idag er det 99 til termin - i hvert fald ultralydsberegnet termin. Blip og Blop kommer jo når de kommer.

I søndags var vi en tur i Gråsten og gik en tur i slotsskoven. Vi spiste madpakke ved slotssøen - først fandt vi et sted hvor vi kunne sidde på en bro ude i søen men ret hurtigt kom der to svaner og opførte sig ret truende så Max og jeg blev enige om at finde et andet sted at spise :-) Så det blev til at sidde i skyggen af nogle store elletræer på en bænk og se ringrideroptoget komme forbi på den anden side af søen. Men hyggeligt var det.

Igår sorterede jeg i alt det tøj vi har fået fra Søren og Majbrit og fik lavet en oversigt over hvad vi mangler. Primært pigeagtigt tøj selvfølgelig da Søren og Majbrit jo har tre drenge.

Ellers er Blip og Blop temmelig aktive for tiden - det virker som om de er ved at finde en døgnsrytme mit i al vuggen rundt i livmoderen. De bokser løs fra omkring 8 - 9, siden lidt til middag, en hel del ved 17-19 tiden, lidt ved 22 tiden og så begynder de igen ved 4 tiden om morgenen. Jeg har svært at sove så tidligt om morgenen. For det første er det lyst, for det andet skal jeg altid ned og tisse deromkring og når jeg så kommer i seng igen så bokser de på livet løs. Men det er dejligt alligevel og nu hvor jeg går hjemme og er sygemeldt så bliver det gerne til at jeg får en lille middagslur for at kompensere for de timer hvor jeg ikke får sovet.

I morgen er det lægebesøg for at kontrollere proteiner i urinen. Jeg har købt nogle sticks på apoteket og holdt øje med proteinerne jævnligt og sticksene giver kun udslag for spor så det er med al sandsynlighed ikke noget at bekymre sig for. Jeg snakkede med mor i går og hun har haft spor af protein under alle sine graviditeter så det skal nok bare være sådan.

16/7-06: 25+4: På stranden og grillaften
Igår var vi en tur på stranden sammen med Søren, Majbrit og drengene. Det var rigtig hyggeligt og dejlig varmt i vandet.
Bagefter inviterede de til grillaften i haven og det var også rigtig hyggeligt. Vi fik spist god mad og lavet bål - og fik en sæk med babytøj med hjem - så nu er det pludselig lidt mindre vi skal tænke over forud for Blip og Blops ankomst :-)

Idag bliver det rigtig fint vejr i følge DMI så når Mike engang får øjne må vi se hvad vi skal lave idag.

14/7-06: 25+2: Hjemmegående i en uge
Så har jeg været sygemeldt i snart halvanden uge. Det var godt nok en mærkelig fornemmelse i søndags at vide at jeg ikke skulle på arbejde om mandagen.

Ellers går dagene stille og roligt - hvilket jo også er meningen. Jeg står op sådan ca. når Mike tager på arbejde. får morgenmad, læser lidt, går en tur, laver lidt gravidgymnastik. Kør måske ind til Sønderborg og kigger lidt. Arbejder lidt på mine sy- og strikke projekter, får frokost, sover til middag (hehe.... det bliver til en halv time hver dag omtrent og det er bare rigtig dejligt!) og laver et eller andet der er lidt mere husligt end som at slappe af - f.eks vaske tøj, støvsuge osv. Men lidt hver dag bliver det til.
Og så glæder jeg mig ellers til at Mike kommer hjem :-)

Når det er så varmt som det er sover jeg elendigt om natten. Så jeg er temmelig kvæstet ved 22-tiden om aftenen.

Det er sådan ca. det. Lidt rutine kommer det hurtigt over det - specielt fordi jeg har sagt til mig selv at jeg skal ud og gå den tur på ca. 30 minutter og lave min Pilates gravidgymnastik hver dag. Så dette er de første par timer om dagen reserveret til.

10/7-06: 24+5: Til kontrol ved lægen
Idag har jeg været ved 2. svangrekontrol ved lægen.

Det gik sådan set ok. Urinprøven viste dog at der var proteiner i urinen (+1). Så jeg fik en ny tid næste onsdag for at checke urinen igen. Som tvillingegravid har man større risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning - men udover lidt proteiner i urinen havde jeg ingen andre symptomer.
Mit blodtryk var 130/70 hvilket er meget pænt og jeg havde heller ikke ødemer - så lægen mente ikke at jeg skulle være bekymret for svangerskabsforgiftning men selvfølgelig være obs på om jegfik andre symptomer så som ondt i hovedet etc. Og så ellers drikke rigelig med væske og ikke spise for meget salt mad. Men rart at det lige bliver kontrolleret igen næste onsdag.

Så lyttede hun på hjertelyd og Blip og Blops hjerter bankede derudaf. De havde også sprællet helt vildt i bilen på vej itl lægen :-)
Hun mærkede også på livmoderen og den har den konsistens som den skal have så det var altsammen meget fint.

Jeg har taget 6,6 kg på siden vandrejournalen blev oprettet i 8+0 men det er også OK når man venter tvillinger.

8/7-06: 24+3: Tilvækstscanning i går
I går var vi på tilvækstscanning på sygehuset. Blip og Blop var i fuld vigør.

Vha. ultralyd bliver lårbensknoglens længde, hovedets diameter og mavens tværmål målt og på baggrund af det skønnes vægten. Blip og Blop følges pænt ad - det var kun mavens tværmål der var lidt større ved Blop end ved Blip:

TV1 (Blip): 646 g (+346 g)
TV2 (Blop): 710 g (+410 g)

Næste scanning bliver d. 21/8.

Vi fik også snakket om fødsel og hvis jeg ikke har født af mig selv til terminen bliver jeg sat igang. Altså ikke 14 dage før som jeg har læst mig til i mine tvillingebøger. Forudsat at jeg har det godt selvfølgelig - hvis jeg er meget belastet af graviditeten kan det være nødvendigt at fødseln bliver sat igang noget før.
Lægen regnede med, at de omkring 33-35. uge ville kunne sige noget om hvorvidt jeg kunne føde normalt eller om det skal ske med kejsersnit. Jeg er sådan set indifferent mht. hvad det bliver - målet er at få Blip og Blop ud sunde og raske. Om midlet bliver det alm. fødsel eller kejsersnit betyder ikke noget.

Ellers er jeg begyndt at vænne mig ved at gå hjemme -det er faktiskt ret dejligt at kunne tage en lille lur når jeg har brug for det for jeg er ret træt. Jeg har fået læst en hel masse i Selma Lagerlöfs "Mårbacka" - det er virkelig en vidunderlig bog.

Idag skal jeg ind til byen og hente min symaskine som har været til reparation - og så vil jeg lige forbi garnbutikken for at se om de har strikkeopskrifter til blebukser i uld. Vi har snakket lidt om at prøve at starte op med stofbleer når Blip og Blop kommer for at se om vi kan holde det ud. Hvis ja - så er det kun godt da det jo sparer os for mange penge. Hvis nej så er det ikke verdens undergang.
Men jeg tænker jo meget over miljøet og over hvad det er bedst for børnene. Det jeg har hørt om stofbleer er at det faktiskt er mere sundt for børnenes hud end alm. tætte bleer. Men måske bliver det en pest at rode med stofbleer til to børn på en gang. Hvad ved jeg - men prøve synes jeg i hvert fald at vi skal.

4/7-06: 23+6: Sidste arbejdsdag i morgen
Det føles meget mærkeligt at ikke skulle på arbejde i over et år....

Idag har Blip og Blop været meget aktive. Både søndag og mandag var det temmelig meget ro inde i maven. Jeg blev næsten helt bekymret.... Men vi havde haft gæster lørdag og jeg have knoklet rundt med rengøring og madlavning, så de havde nok brug for at hvile sig lidt. Men jeg nåede da at drømme mareridt om at Blip og Blop ikke var levende mere. Men som sagt - idag har de taget revanche.

Jeg glæder mig til at gå hjemme og tage den med ro. Efterhånden føles maven også ganske tung så det er sikkert meget godt at jeg bliver sygemeldt.

På fredag er det tid til tilvækstscanning - jeg er godt nok luren på hvor meget de vejer derinde. Til misdannelsesscanningen i uge 19 vejede de ca. 300 g hver - de er vel nok oppe på en 6-700 gram nu vil jeg tro.
I nat har jeg næsten ikke fået sovet noget - det har været sindsygt varmt. Håber det går lidt bedre i nat for jeg er ret træt idag.

Nu skal jeg ligge på sofaen og lytte til noget godt musik. Manden er afsted med sit arbejde og spise i aften så jeg er "mutters.

29/6-06: 23+1: Tiden går så hurtigt!
Jeg var ved jordemoder sidste uge. Det var stille og roligt. Vi snakkede lidt om min sygemelding og at jeg skulle tage den med ro de sidste uger inden jeg stopper med at arbejde.
Næste jordemoder besøg er d. 26/7. Ellers går alt fint - Blip og Blop er aktive næsten hele dagen igennem. Man kan se deres spark udenpå maven nu - ret skægt. I sidste uge hvor jeg var ude og synge koncert med symfoniorkesteret sprællede de helt vildt :-) I følge Mike fordi de synes musikken er frygtelig! Når paukerne først begynder spille løs - ja så sker der ting og sager derinde.

Men jeg trækker stadig med den irriterende forkølelse fra 14 dage siden. Virkelig træls at den ikke bare vil forsvinde.

På onsdag d. 5/7 har jeg min sidste arbejdsdag. Det føles meget mærkeligt.
Jeg har købt en masse stoffer som jeg kan sy sengetøj og tæpper af til Blip og Blop - og en masse bøger som jeg endelig kan få læst. Igår købte jeg også nogle klavernoder så jeg kan træne mit halvt ueksisterende klavertalent.

Igår aftes sad jeg og syede lidt på noget sengetøj til Blip - men så pludselig begyndte min symaskine at gøre nykker. Den ville ikke køre undertråden op - så nu har jeg aflveret den nede ved symaskinereparatøren.

Næste fredag skal vi til tilvækstscanning for at se hvordan det ser ud med Blip og Blops størrelser. I følge graviditetsbøgerne skulle de nu være ca. 28 cm lange og veje 600-700 gram hver.

Jeg er blevet færdig med at strikke en uldtrøje til Blop.

12/6-06: 20+5: Hjemme med forkølelse
Jeg er blevet forkølet.... har næsten slet ikke kunnet sove i nat pga. ondt i halsen, tilstoppet næse, ondt i hovedet og feber. Så jeg er blevet hjemme fra arbejde.

Stakkels Blip og Blop har heller ikke fået sovet - jeg har været oppe masser af gange i nat for at drikke honningmælk, vand, hente halstabletter og pudse næse. De har sprællet konstant næsten hele natten.

Igår blev jeg færdig med den slåom-jakke jeg har strikket på. Jeg synes selv resultatet blev rimelig godt.

Nu er jeg gået igang med blå uldtrøje i str. 60. Jeg har også købt garn ind til en lyngfarvet trøje efter samme mønster. Syntes det var lidt efterårs/vinteragtigt. Jeg er ikke så vild med det helt lyseblå og lyserøde.

Idag har jeg også bestilt en masse stoffer til at sy babysengesæt og fleecetæpper af på Stof og Stil. Når jeg nu skal gå hjemme fra d. 6/7 har jeg brug for nogle projekter jeg kan gå op i. Og sy- og strikke projekter er jo meget passende.

6/6-06: 19+6: Jeg mærker liv mest hele tiden
Blip og Blop er søreme nogle aktive størrelser! Lige nu bokser de rundt mest hele tiden. Det er bare en rigtig dejlig fornemmelse. Der har ikke været ro på siden kl. 7 i morges.

Vi har været ude for at købe vogn idag. Det blev til en Emmaljunga Twin Cerox. Vi fik den købt tidligere end vi havde regnet med. I lørdags var vi ude og kigge og sælgeren i KæreBørn skulle lige ringe til Emmaljunga for at høre hvilke farver de havde tilbage og hvor lang leveringstid det er. Hun ringede tilbage her i formiddags og det viste sig at der kun var én farve tilbage - men den var egentlig også ret pæn. Og hvis vi ikke ville have vognen i den farve var det ikke sikkert vi kunne nå at få en inden jeg har født, da de ikke producerer flere i de gamle farver før de nye kommer i september / oktober. Da vi havde hele bagagerummet fyldt op med vinterdæk i lørdags kunne vi ikke teste om vognen kunne være i bagagerummet. Så vi kørte lige et smut forbi KæreBørn her i eftermiddags og prøvede med den demovogn de har stående. Den passede perfekt - men så er bagagerummet også godt fyldt op.

Den vogn de havde stående var en anden og pænere farve end den de havde på lager ved Emmaljunga. Vi fik forhandlet os frem til omtrent 20% rabat og besluttede os for at købe den de havde stående. Der skal bare lige et eksklusiv forlæder til så er den komplet.

Sådan her ser Blip og Blops "vrålåk" ud:

http://www.emmaljunga.dk/product.asp?bvid=8&artnr=28615

Og dette har vi købt som tilbehør:

Duolifte: http://www.emmaljunga.dk/accessories.asp?bvid=8&accid=1
Forlæder: http://www.emmaljunga.dk/accessories.asp?bvid=8&accid=5

30/5-06: 18+6: Misdannelsesscanning på programmet
Og lidt nervøs er jeg da. Selvom vi naturligvis går ud fra at Blip og Blop har det vældigt derinde i den trygge livmoder.

Måske kan vi også få kønnene at vide idag hvis barylerne ligger sådan at man kan se det. I givet tilfælde vil vi gerne have at vide hvad det er. Jeg tror det er to drenge. Men det kunne være meget skægt hvis det var en af hver. Vi må se om jeg har ret - jeg har næsten fra starten sagt at jeg troede der var to drenge :-) Men det vigtigste er naturligvis at de er sunde og raske derinde - hvad det end er.

---

MD scanningen gik fint - begge baryler havde det godt og var størrelsesmæssigt fine og tidsvarende. De blev målt til 19+1 selvom jeg pt. er 18+6. I følge lægen følger de kurven for "singleton" graviditet hvilket er fint. Der blev ikke konstateret nogle problemer med fostrenes organer.

Vi fik vide at det med al sandsynlighed er en dreng og en pige vi venter :-)
De blev skønnet til at veje ca. 300 gram hver og BPD er på hhv 4,3 og 4,6 hvilket er fint.

24/5-06: 18+0: Blip og Blop giver sig til kende hver dag
Efterhånden kan jeg mærke fosterbevægelser hver dag. Blip og Blop prikker til mig sådan jævnligt. Det føles meget mærkeligt - men fremfor alt dejligt. Jeg er ved at blive temmelig rund efterhånden.

På tirsdag skal vi til misdannelsesscanning. Det glæder vi os rigtig meget til. Selvfølgelig er det jo en dybere mening bag den misdannelsesscanning end bare at se Blip og Blop - men som udgangspunkt går vi naturligvis ud fra at alt er i orden med de to baryler. Og så skal jeg have checket op på mit myom.

Mit job stresser mig lidt for tiden - pludesligt er det en hel masse ting som skal nåes inden jeg skal gå fra. Men nu har vi heldigvis fri de næste 4 dage - dejligt!

Og så har vi booket sommerhus i 4 dage i juni - det bliver dejligt! Vi blev enige om at vi nok skulle tage på en lille ferie nu inden jeg bliver for stor. Så det er mindre end 3 uger til vi skal afsted. Og jeg har 25 arbejdsdage tilbage inden min sygemelding starter :-)

11/5-06: 16+2: Ved egen læge og jordemoder
I sidste uge var jeg forbi min egen læge for lige at tale lidt om mit myom samt få aftalt en dato for hvornår jeg skal fraværsmeldes fra arbejde. Vi snakkede lidt generelt om hvordan jeg havde det og hvordan jeg havde oplevet episoden på sygehuset. Dernæst fik vi talt uger og dage - da fødselslægen på Sønderborg sygehus har anbefalet at jeg bliver fraværsmeldt fra 24-28 uge. Lægen og jeg blev enige om at ikke tage nogen risiko og derfor har han skrevet i min vandrejournal at jeg skal fraværsmeldes fra d. 6/7 - det svarer til 24+2. Det er ikke lang tid til.

I onsdags var vi ved jordemorder. Det gik godt synes jeg. Vi har ellers hørt temmelig meget om hende jordemoderen vi har fået tildelt - det er mange der ikke kan lide hende. Men vi blev enige om at give hende en chance da hun er gammel i gårde og meget erfaren - og det betyder meget for os når det i forvejen er tale om en risikograviditet. Så vi mente det var bedst hvis vi selv fik dannet os et indtryk af hende inden vi besluttede os for om vi ville have hende eller en anden.

Men vi syntes begge at samtalen gik rigtig godt - vi fik talt om vores tid i behandlingsforløbet, hvordan vi havde det med endelig at lykkets mm. Desuden talte vi om kost og forskellige slags tilskud. Jeg fik målt mit blodtryk til 120/75 hvilket var godt. Hun lyttede ikke efter hjertelyd da det var for tidligt. Men det er også OK.

Så snakkede vi om at jeg måske tror at jeg har mærket liv. Det startede egentlig sidste torsdag da jeg skulle i seng. Da følte jeg lidt smølfespark inde i maven. Det var ikke en fornemmelse jeg synes jeg kunne genkende. Og i ondags på vej ud til jordemoderen kunne jeg mærke det samme igen. Vi spurgte hende om det kunne være fosterbevægelser. Hun fortalte at normalt vil en førstegangsgravid føle fosterbevægelser i 20. uge - men tvillingegravide kan godt mærke dem et par uger før. Så det kunne sagtens være. Om 8-10 dage ville de blive mere kraftige og regelmæssige. Jeg har ikke mærket noget siden i onsdags.

Desuden er jeg også begyndt at bløde en del næseblod - ca. en gang i ugen. Men jeg har læst mig til at det vist er meget normalt. Ellers har jeg det godt og jeg har ikke mærket noget til mit myom. Mht. vægt har jeg taget 2 kg på siden jeg blev gravid.

Ellers synes jeg det er lidt stressende på arbejde for tiden men det hjælper hvis jeg bare tager en ting ad gangen. Nu er det jo kun 33 arbejdsdage tilbage til jeg skal fraværsmeldes.

26/4-06: 14+0: På myomkontrol
Idag har jeg været på sygehuset til myomkontrol. Først blev jeg scannet så sygeplejersken kunne danne sig et indtryk af myomet. Og tvillingerne selvfølgelig som havde det godt og sprællede de bedste de har lært. Vidunderligt!

Dernæst var jeg inde ved en læge for en orientering om situationen:

Q: Har myomet vokset? Hvor sidder det?- Hvor stort bliver myomet?
A: Myomet sidder indkapslet i livmodervæggen - lige ved siden af tvilling 2. Myomet har vokset en smule siden i søndags men ikke ret meget.

Q: Er der risiko for at der kommer andre myomer på eller i livmoderen under graviditeten - eller ville de længe været kommet på nuværende tidspunkt?
A: Der kan godt være små myomer på livmoderen - men da de vokser i takt med at hormonniveauerne i kroppen ændres, burdte de have vist sig nu.

Q: Indebærer myomet en risiko for fostrene - og i givet tilfælde hvilken?
A: Myomet kan være en risiko hvis det ligger indkapslet tæt ved en moderkage da dette kan årsage moderkageløsning. Mit myom sidder heldigvis langt fra moderkagen.

Q: Hvordan kan det påvirke livmoderen at der sidder et myom med nekrose?
A: Normalt sker der ikke noget - myomet består af samme væv som livmoderen.

Q: Hvis myomet går i sig selv igen - hvor lang tid tager det inden det kommer tilbage (hvis det kommer tilbage)?
A: Det kan man ikke sige noget om. Så længe myomet vokser vil der på et tidspunkt opstå nekrose i de "levende" dele af myomet.

Q: Er der risiko eller forholdsregler i forbindelse med fødseln som skal overvejes i forhold til myomets placering?
A: Det kan det være - det kommer an på hvordan myomet er placeret sent i graviditeten.

Q: Vil myomet løbende blive kontrolleret under graviditeten?
A: Ja - næste gang i 18. uge til misdannelsesscanningen.

Q: Hvad sker der hvis myomet bliver ved med at vokse og ikke går i sig selv igen?
A: Myomet kan i værste tilfælde vokse til fodboldsstørrelse - men dette er sjældent.

Q: Hvis myomet kommer tilbage - hvad skal jeg reagere på ifht. evt. lægekontakt?
A: Hvis det gør ondt kan jeg få smertestillende og hvis det ikke hjælper skal jeg indlægges

Q: Må jeg lave Pilates (med skrå mavebøjninger) med et myom?
A: Så længe myomet ikke er ømt ved træning.

Q: Kan jeg gøre noget der reducerer risikoen for at myomet vender tilbage hvis det går i sig selv igen?
A: Nej, det er hormonerne i kroppen der er skyld i myomet

Q: Hvad kan der ske hvis jeg overanstrenger mig når jeg har et ømt myom?
A: Det kan årsage plukveer

Q: Hvilke forholdsregler mht. arbejde skal jeg tage med et ømt myom?
A: Evt. sygemeldes hvis smerterne er stærke. Husk at få slappet af.


25/4-06: 13+6: Myom spørgsmål

Jeg har fabrikeret en liste over myom spørgsmål til mit kontrolbesøg i morgen:

- Har myomet vokset? Hvor sidder det?
- Hvor stort bliver myomet?
- Er der risiko for at der kommer andre myomer på eller i livmoderen under graviditeten - eller ville de længe været kommet på nuværende tidspunkt?
- Indebærer myomet en risiko for fostrene - og i givet tilfælde hvilken?
- Hvordan kan det påvirke livmoderen at der sidder et myom med nekrose?
- Hvis myomet går i sig selv igen - hvor lang tid tager det inden det kommer tilbage (hvis det kommer tilbage)?
- Er der risiko eller forholdsregler i forbindelse med fødseln som skal overvejes i forhold til myomets placering?
- Vil myomet løbende blive kontrolleret under graviditeten?
- Hvad sker der hvis myomet bliver ved med at vokse og ikke går i sig selv igen?
- Hvis myomet kommer tilbage - hvad skal jeg reagere på ifht. evt. lægekontakt?
- Må jeg lave Pilates (med skrå mavebøjninger) med et myom?
- Kan jeg gøre noget der reducerer risikoen for at myomet vender tilbage hvis det går i sig selv igen?
- Hvad kan der ske hvis jeg overanstrenger mig når jeg har et ømt myom?
- Hvilke forholdsregler mht. arbejde skal jeg tage med et ømt myom?

24/4-06: 13+5: Jeg har været indlagt i weekenden
Det begyndte fredag aften hvor jeg fik ret ondt i højre side af maven. Men jeg tænkte at det måske var pga. at det var fredag og ligamenterne spøgte. Ved 21.30 gik jeg i seng da jeg tænkte at lidt hvile måske ville hjælpe på smerterne. Når jeg krøb i seng havde jeg ondt i hele underlivet og jeg blev selvfølgelig vildt bekymret. Men det lykkedes mig at falde i søvn alligevel.
Ved 1-tiden lørdag nat vågnede jeg med stærke smerter i højre side af maven. Jeg gik ned i stuen og surfede lidt på nettet - jeg mente kunne huske at blindtarmsbetændelse giver sig til udtryk ved smerter i den ene side men kunne ikke huske hvilken. På netdoktor kunne jeg se at et muligt tegn på blindtarmsbetændelse var smerter i højre side af maven. Jeg vækkede min mand og sagde at jeg hellere måtte ringe til vagtlægen for lige at høre hvordan jeg skulle forholde mig til det.
Vagtlægen tog det seriøst og bad mig om at tage min temperatur - og hvis jeg havde feber skulle jeg ringe til hende igen - ellers gå i seng og se hvordan det så ud om et par timer.
Jeg tog temperaturen men havde ikke feber så jeg gik i seng igen. Ved 7-tiden vågnede jeg og stod op. Jeg syntes egentlig jeg havde det lidt bedre, men det gik ikke lang tid så vendte smerterne tilbage. Jeg ringede til vagtlægen igen et kvarter i 8 og fik en tid 8.45. Så op og vække min mand - og vi gjorde os klar til at tage på sygehuset.

Da vi kom til vagtlægen skulle jeg ligge på en briks og hun trykkede rundt på maven. Det var et tydeligt ømt område på nedre højre side. Efter at hun havde stickset min urin og den var blank ringede hun til forvagten på gynækologisk afd. for at bede dem kontrollere mig.
Vi gik op på det gynækologiske sengeafsnit og fik tildelt en undersøgelsesstue hvor vi ventede lidt over en time før lægen kom. Han var virkelig sød og rar og tog det hele meget seriøst. Jeg skulle op og ligge på en briks og han trykkede løs på mig. Der hvor jeg havde mest ondt spjættede jeg helt når han trykkede. Han blev ret hurtigt enig med sig selv om at jeg skulle indlægges til observation. Det kunne jeg slet ikke overskue da min familie fra Sverige kom på besøg et par timer senere. Så jeg græd lidt og havde mest ondt af min mand som skulle så med hele besøget selv nå hvor jeg skulle indlægges. Så blev jeg lyttet på hjerte og lunger samt fik taget blodtryk og puls.
Jeg spurgte om lægen kunne sige noget om hvordan vores tvillinger havde det. Da de havde en ultralydsscanner lige ved siden af fik jeg lov til at lægge mig derop og blive scannet. Da lægen smurte cremen på, sagde han at jeg ikke måtte blive bekymret hvis han ikke lige sagde noget de næste par minutter - han skulle lige danne sig et indtryk først inden han ville fortælle mig hvordan det så ud. Da jeg slet ikke kunne se skærmen derfra hvor jeg lå var jeg virkelig totalt bange for at der skulle være sket noget med tvillingerne. Efter et stykke tid sagde han at alt så godt ud - han drejede skærmen hen mod mig og jeg kunne se barylerne derinde med egne øjne. De spjættede det bedste de havde lært. Det var bare så dejligt at se - og vi var SÅ lettede!

Jeg blev tildelt en stue og der kom en laborant og tog blodprøver på mig. Min mand tog hjem for at gøre klar til vores Sverigebesøg. Jeg fik lidt frokost og blev ellers tilset af en anden læge som også trykkede løs på mig. Henover middag kom en kirurg og checkede om jeg måske havde blindtarmsbetændelse. Hun mente ikke det var tilstrækkeligt mange indikationer af det for at operere da mine blodprøver endnu ikke havde vist et tilstrækkelig forhøjet niveau af betændelsesmarkører. Hun ville meget nødig operere mig som gravid med tvillinger hvis indikationerne ikke pegede mere tydeligt på blindtarmsbetændelse - og det var helt fint med mig.

Så kom lægen som havde indlagt mig forbi og fortalte at jeg nu ville blive sat på flydene kost og skulle overvåges med blodprøver hver 4. time for at se om betændelsesmarkørerne steg. Hvis de gjorde, ville de kalde på kirurgen igen. Ellers havde de bestilt tid til mig hos en røntgenlæge kl. 10 søndag formiddag som ville laven en grundig ultralydsscanning af min maveregion.

Ved 23 tiden om aftenen kom svaret på den sidste blodprøve - og den visede samme niveau som tidligere. Så det var næsten udelukket at det var tale om blindtarms betændelse - men de ville tage en blodprøve mere søndag morgen.
Jeg sov meget uroligt om natten og havde stadig ondt i maven. Ved kl. 7 kom en af lægerne ind og trykkede videre. Hun mente kunne føle noget på ydersiden af livmoderen - og vi gik ned i scanningsrummet igen. Og ganske rigtigt - på højre side af livmoderen kunne man se en skygge på 5 cm i diameter. Jeg blev pakket i seng igen og fik morgenmad - yoghurt. Jeg var bare så sulten - havde kun fået suppe til aftensmad :-)

Kl. 10 kom sygeplejersken for at spørge om jeg var klar til at blive hentet og kørt ned til røntgen. Men jeg spurgte om jeg ikke godt måtte gå derned selv - jeg havde jo slet ikke rigtig været på benene i et døgn. Efter lidt overtalelse fik jeg min journal stukket i hånden og fik lov at gå derned selv. Jeg læste lige lidt i min journal på vej ned og memorerede mine blodværdier - så jeg lige kunne få en 2nd opinion af min stedfar der er læge :-)når jeg kom tilbage.

Når jeg kom ned til røntgen blev jeg vist ind til ultralysscanning næsten med detsamme. Det var en meget grundig røntgenlæge som ledte længe efter min blindtarm. Hvis den er betændt kommer der ødemer omkring den som man kan se på en scanning. Så scannede han henne ved klumpen og det gjorde bare vanvittigt ondt når han trykkede scanningshovedet mod klumpen. Han scannede mine nyrer, milt, lever etc. men fandt ikke noget specielt.

Når han havde skrevet sine obeservationer ned i min journal sagde han at han ikke kunne se min blindtarm - men et myom på 5 x 4,5 cm som sad lige der hvor jeg havde mest ondt. Jeg gik op på sengeafsnittet igen.

Så fik jeg besøg af min mand og min familie og det var rigtig hyggeligt. Sygeplejersken var forbi med noget frokost - heldigvis ikke flydende kost længere så det virkede ikke som om de regnede med at skulle operere.

Senere på eftermiddagen kom afdelingslægen forbi for at fortælle mig at de nu havde snakket sammen både ham, kirurgen og røntgenlægen og at de var enige om at det var myomet som var årsag til mine smerter. Myomet består af livmodervæv og vokser derfor i takt med at livmoderen vokser - hvilket den jo gør ret hurtigt ved en tvillingegraviditet. Når myomet vokser opstår det iltmangel indefra og det er denne iltmangel som årsager smerterne. Det passer godt med at jeg havde betegnet smerterne som sidestik - bare værre. Myomet vil vokse indtil det er på størrelse med en appelsin - og så dør det. Det tager 2-3 dage fra at iltmanglen opstår til myomet er dødt. Men det ligger stadig latent i livmoderen og kan derfor dukke op igen i løbet af graviditeten.
Lægen kunne udskrive smertestillende til mig hvis jeg ville med det sagde jeg nej til. Hvis det myom vil komme og gå under hele graviditeten må jeg lære at leve med smerterne i de få dage det varer. I hvert fald som udgangspunkt.

Jeg blev udskrevet med besked om at holde mig i ro til smerterne var væk. På onsdag skal jeg til kontrol for at se hvordan det går med smerterne, og ved ultralysscanning konstatere hvordan det ser ud med myomet og om tvillingerne har det godt.

Det var noget af en forskrækkelse men vi er bare lettede over at det ikke var værre. Jeg kan selvfølgelig risikere at opleve dette flere gange i løbet af graviditeten, men nu ved jeg jo hvad det er og kender smerten. At jeg har ondt er sekundært - det vigtigeste er at myomet ikke påvirker tvillingerne.

18/4-06: 12+6: Scanning idag
Og jeg er bare VILDT NERVØS!

Gad vide om der stadig er to fostre tilbage? Jeg tror min livmoder vosker en del for tiden - jeg synes det føles som om den fylder det meste af bækkenet ud efterhånden og et godt stykke op mod navlen også. Men jeg er virkelig luren på om begge er der og om de har det godt. Det er så spændende.....

I følge den CRL tabel som jeg konsulterer jævnligt på www.lindenberg.dk skal Blip og Blop gerne være sådan omkring 62 - 66 mm store idag. Vi må se om de følger kurven.

Vi har i hvert fald bestemt os for at om alt ser godt ud idag vil vi begynde at glæde os. I morgen er det NF scanning i Kolding der står for døren - og det næste er jordemoder d. 10/5.

Jeg skal også snakke med en obstetriker idag og vil spørge lidt om undersøgelsestilbuden når man venter tvillinger og hvornår de anbefaler at man bliver sygemeldt fra arbejde. Det er nemlig ret forskelligt fra fødested til fødested kan jeg se - alt mellem 23 til 28 uger. Og det er jo ikke helt uvæsentligt for mig eller min boss at vide hvor længe jeg er tilrådighed på arbejde. Om det er i uge 23 er det faktiskt kun 2,5 måned til - omtrent 1/7.

Planlægningshorisonten er pludslig blevet reduceret væsentligt.

---

Hjemme fra scanning og Blip og Blop har det finemang! CRL hhv. 72 og 73 - de havde vokset godt mente lægen. Det er nu helt sikkert at det er toæggede tvillinger - i hvert fald så sikkert at lægen har skrevet det i min vandrejournal.
Da det var tale om tvillinger måtte vi også få en nakkefoldsscanning på Sønderborg sygehus - så vi slipper at køre til Kolding i morgen. Dejligt! Nakkefoldsscanningen viste at risikoen for Downs syndrom er hhv. 1:2429 og 1:3400. Kun et par promille altså.
Lægen anbefaler at jeg bliver sygemeldt fra uge 24 - og så har vi fået en tid til misdannelsesscanning d. 30/5 og en tid til tilvækst scanning d. 7/7. Dernæst skal jeg kontrolleres hver 4. uge frem til fødseln.

15/4-06: 12+3: Vi var i haven igår
For første gangen i år. Og jeg ordnede lavendel og hortensia bedet. Men jisses - så ondt jeg har i balderne dag :-)

Idag er det heldigvis også godt vejr - men lidt koldt. Så idag skal jeg ordne krydderurte bedet og klippe espalié æbletræerne. Jeg må jo passe på at være aktiv så længe det kan lade sig gøre.

11/4-06: 12+0: Endnu en milepæl
Og en af de vigtige af slagsen. Nu har vi passeret 12 fulde uger. Man kan godt se på mig at jeg er gravid nu - så det er godt at jeg har påskeferie indtil jeg skal scannes på tirsdag på sygehuset. Desuden har vi også fået tid til NF scanning som bliver på onsdag. Men hvis alt er som det skal være der, så bliver det officielt.

Idag skulle Blip og Blop gerne være omkring 54 mm.

Jeg er blevet færdig med min første babyting: Et tæppe som jeg har strikket på siden maj 2005 (under vort 3. IVF forsøg). Da syntes jeg at jeg havde brug for lidt positiv prægning - men det hjalp ikke ret meget.
Siden jeg blev gravid har jeg strikket på tæppet i omgange - men den sidste uges tid sådan ret intensivt. På et eller andet tidspunkt skal vi jo begynde at turde glæde os - og det varer forhåbentlig ikke længe nu.

6/4-06: 11+1: Påskeferie lige om hjørnet!
Jeg glæder mig vildt til at holde påskeferie!

I nat blev min kollega far til en lille datter. Hvor er det fantastisk! Tillykke!!

I morgen har jeg fri - jeg bliver 31..... - og jeg vil bruge dagen på at forkæle mig selv rigtig meget. Når Mike er kørt på arbejde tror jeg vil gå en rigtig lang tur i skoven i morgen formiddag - jeg elsker skoven om morgenen - og så ind til byen og ose lidt.

Og så må vi se hvad han finder på til i morgen aften. Enten skal vi blive hjemme og lave lækker mad, eller så skal vi ud og spise. Jeg lader mig overraske.

I weekenden får vi besøg af Kim, Anne og Emilia så vi skal også have ryddet lidt op i aften så vi ikke behøver bruge tid på det til min fødselsdag. Men mit langtidsplanlægningsgen (LAANGT ord) duer ikke rigtig i denne tid så vi har ikke fået forberedt så meget. Jeg kan kun overskue mit liv frem til d. 18/4. Skræmmende men sandt......

Idag skulle Blip og Blop gerne måle ca. 43 mm :-) Der sker lidt hver dag på den fronten.

1/4-06: 10+4: Lidt fakta om fostre
Idag 10+4 måler hvert foster ca. 37 mm fra hoved til hale (CRL). Fostrene vokser omtrent 1 mm om dagen. Fra 11+0 til 12+6 vokser fostrene 2 mm om dagen.
Tvillingefostre vokser med samme hastighed som enkeltfostre frem til ca. 28 uge hvor der begynder at blive trangt i livmoderen. I 28. uge er en livmoder i en tvillinggraviditet ligeså stor som en livmoder i uge 34 ved en enkeltgraviditet.

Og dag er der 17 dage til næste UL..... det bliver i uge 12+6. Og da skulle Blip og Blop gerne vise sig fra deres aller bedste side og være omtrent 66 mm fra hoved til hale. Behøver jeg sige at vi glæder os til den 18/4 :-)

Man begynder for øvrigt at kunne se at jeg er gravid nu (og ikke kun lidt småtyk) så det er godt der kun er 5 arbejdsdage tilbage til vi har påskeferie - og at scanningen ligger dagen efter 2. påskedag. Jeg vil ikke gøre det offentligt på arbejde før vi har den scanning d. 18/4 overstået.

31/3-06: 10+3: Det er vist ikke helt gået op for mig endnu
I går var jeg ude for at købe mine første ventebukser. Jeg var på jagt efter nogle pæne cowboybukser i første omgang. Først var jeg lige inde i H&M – de havde masser af ventetøj – men mht. bukser var de fleste stumpebukser. Dem er jeg altså ikke høj nok til at gå i – min krop bliver så kompakt. Og de par der var lange var med mange slidte detaljer hvilket jeg ikke rigtig synes passer med tøj jeg kan være bekendt at gå i på arbejde.
Så i H&M fandt jeg ikke lige noget.

Jeg var dernæst forbi BabySam men der havde de slet ikke noget ventetøj. I stedet kiggede jeg lidt på babytøj i små størrelser. Vi skal jo nok regne med at Blip og Blop melder sig et par uger før termin – så jeg kiggede primært på tøj i størrelse 44-48. Og nogenlunde ”unisex” farver og mønstre. Ikke fordi jeg ville købe noget – det er alt for tidligt efter min mening. Men jeg måtte hurtigt opgive mit foretagende, for jeg begynder at græde når jeg kigger på den slags tøj. Jeg kan stadig ikke forstå at vi vil stå i den situation at vi virkelig skal gøre brug af sådan noget tøj om 6-7 måneder. For bare et par måneder siden var det den mest usandsynlige tanke i verden. Og nu bliver det med al sandsynlighed virkelighed.

På en måde er jeg lidt misundelig på dem der har nemt at blive gravide og aldrig har lært begreber som biokemisk graviditet og missed abortion at kende. Kvinder der ikke har været igennem alt der vi har været igennem og bare betragter graviditet som en naturlig del af livet. Som ikke har spenderet tid på nettet og skrevet sammen med andre kvinder der pludselig til en scanning får konstateret at deres fostre er døde i livmoderen uden at de har mærket noget. Uden at de har blødt eller haft smerter. Kvinder som næsten umiddelbart efter en positiv test er begyndt at handle ind til barnet, indrette børneværelse og alt mulig andet. Som ikke ser det som et alternativ at noget kan gå galt. Hvilket jo egentlig er den mest sunde tilgang til det at være gravid.
Men som jeg har skrevet før har vores tid i behandlingsjunglen gjort at vi ikke tager noget for givet her i verden. I hvert fald ikke før d. 18/4.

Lige nu er det min værste frygt at vi d. 18/4 skal få konstateret at vores fostre er døde i livmoderen uden at jeg har lagt mærke det – en s. k. Missed abortion. Frygten ligger latent – for det meste af tiden tror jeg på at alt går som det skal. Som jeg læste i en af mine graviditetsbøger: ”En graviditet er en glædelig begivenhed indtil andet er bevist.”
Det bliver mit mantra for tiden.

Hvad skete der så med de ventebukser? Jo efter at jeg tudet færdigt i BabySam kørte jeg til KæreBørn og der havde de ventetøj fra Tête-a-tête som jeg bare har hørt godt om. Desuden havde de også PÆNE cowboybukser. Så jeg købte mig et par Underbelly – synes det er pænere end de bukser man kan få med ribkant hele vejen op. Men jeg skal vænne mig til at maven hænger udenfor bukserne tror jeg. Det er jo sådan set den del af kroppen man altid har pakket så meget væk som overhoved mulig som man pludselig skal til at være stolt af. Meget mærkelig fornemmelse.
Men mon ikke et par lange toppe kan gøre meget ved det.

30/3-06: 10+1: At passere milepæle
Så er man i 11. uge. Ok. 20 dage til næste scanning. Det føles som 20 år....

Selvom vi har set liv både i sidst i 8. og 9. uge så tvivler jeg på om tvillingerne stadig sidder hvor de skal. Min intuition siger mig at det gør de. Selvfølgelig gør de det. Når det nu er taget 7 år at få dem proppet derind så vil jeg ikke gå ud fra at nogen eller noget vil tage dem fra os.

Det er mærkeligt som milepæle har det med at flytte sig.

Da vi stod der med den positive test d. 15/2 var den første milepæl scanningen d. 14/3. SÅ kunne vi begynde at glæde os. Når den scanning var gennemført, følte vi os ikke helt sikre alligevel fordi der var tre fostersække. Derfor troede vi at så ville vi være glade hvis scanningen d. 21/3 viste at alt gik som det skulle. Når den scanning også var gået godt og oven i købet viste to fostre i fuld vigør med sprællende lemmer – jamen så var man vel nødt til at tro på det. Og det gjorde jeg i hvert fald et par dage – men så begyndte jeg igen at tvivle. For selvom der den sidste dag i den 9.uge var tegn på liv og fuld aktivitet – ja så føler jeg mig ikke overbevidst før vi er over den 12. uge. Og det er vi først d. 18/4 når vi har været til scanning på sygehuset. Det er 20 dage tilbage til min psyke endelig kan smide de sidste rester af ”dette er en drøm – hvornår vågner vi” og TRO på at det nok skal gå.

Men jeg kan mærke temmelig meget til mine ligamenter – og også at der sker ting og sager der nede omkring livmoderregionen. Mine bryst ømmer stadig. Men trætheden er ved at fortage sig hvilket er dejligt. Hvis det ikke var fordi jeg samtidigt føler at det måske er noget lort fordi det kunne betyde at jeg ikke er gravid længere. Åndsvag tanke – får næsten helt dårlig samvittighed ved bare at skrive det. Hvordan kan jeg tvivle på min egen krop?

Det er nok et produkt af alle de behandlinger vi har været igennem. Der lærer man at det ikke er noget her i livet man skal tage for givet.

Men hvor vi glæder os til tvillingerne (og om natten drømmer jeg om dem som drenge) melder sin ankomst i oktober!!

26/3-06: 9+4: Idag har jeg gjort noget grænseoverskridende
Majbrit har været ved at rense ud i sit babytøj i små størrelser. Så idag da vi var derover spurgte hun om jeg ikke lige ville gennemgå stakken og tage det jeg syntes jeg kunne bruge. Det var med rystende hænder jeg gjorde det. For 3 måneder siden havde jeg aldrig drømt om at vi ville være i den situationen.
Jeg er glad for at jeg har købt Joan Tønder Grønnings bog "Tvillinger fra 0-10 år" - og læst kapitlet om udstyr. For der står en masse godt om hvad man bør have klar til den første tid med tvillinger.
Så med det i mente fik jeg sorteret i stakken. Da vi ikke aner om vi får drenge, piger - eller begge dele - valgte jeg primært tøj i hvide farver - med enkelte mønstre. Det blev til et par bodystockings, trøjer, busker, sokker og huer.

Det er ved at komme tæt på nu..... men jeg er stadig lidt nervøs for om alt går som det skal. I Gitte Denckers uge-for-uge bog "Gravid" står der bl.a. "En graviditet er en glædelig begivenhed indtil andet er bevist". Og vist tror jeg på det. Men alligevel er jeg lidt nervøs for om alt nu ser ud som det skal til næste scanning. Det er jo 23 dage til. Men da scanningen ligger i 12+6 så kan jeg være sikker på at hvis alt er som det skal være der - ja så skal det nok gå godt. Men jeg regner med at jeg har sådan en god kropsfornemmelse at jeg nok skal få det at vide hvis det er noget der ikke er som det skal være. Så nu vil jeg bare glæde mig :-)

På onsdag skal jeg ringe til min læge for at få svar på doubletesten. Egentlig er jeg ret ligeglad med den doubletest da den ikke kan bruges til nogen når man venter tvillinger. I stedet vil jeg presse på for min NF-scanning da den - når doubletesten ikke virker på mig - er det eneste foruden en fostervandsprøve der kan risikovurdere om vi venter børn med Downs syndrom eller ej. Og den fostervandsprøve vil jeg meget nødig tage.
Så om de fastholder at de ikke kan tilbyde NF scanning på Sønderborg sygehus så må jeg bede lægen om en henvisning til den privatpraktiserende gynækolog i Åbenrå der også kan lave NF-scaninger.

22/3-06: 9+1: Liv og glade dage
Vi var til scanning i tirsdags i Odense. Tvillingerne var på hhv. 21,2 mm og 22 mm. Der var hjerteblink på begge og sprællende lemmer. Lige som det skal være med andre ord :-) Man blir helt rørt af at se de små embryo bevæge sig derinde.

Heldigvis var den tredje fostersæk skrumpet ind - så vi behøver ikke at bekymre os på den front længere. Lægen fortalte at denne fostersæk vil blive absorberet af min krop.

Mike har døbt barylerne Blip og Blop :-)

20/3-06: 8+5: Tid for scanning igen i morgen
Da vi var i Odense d. 14/3 fik vi nemlig ikke kun set to embryo med hjerteblink - men også en lille fostersæk med en skygge på 7 mm. I den tredje fostersæk var der ikke noget hjerte der blinkede, så sandsynligvis er der tale om et embryo der er ikke vil udvikle sig videre. De andre to embryo var jo dobbelt så store (svarende til 7+6 og 7+5). Det tredje lille embryo var blot svarende til 6+4. Forhåbentlig er det tale om et embryo der ikke vil udvikle sig videre. I hvert fald blev vi tilbudte endnu en scanning som så finder sted i morgen for lige at checke om de andre to vokser som de skal - og om det tredje er der stadig.

Vi var begge lidt i chock efter scanningen sidste tirsdag, og jeg fik slet ikke spurgt til, om det kunne have en betydning for de andre to embryo at det tredje går til. Men det får vi se i morgen.

Idag er jeg i hvert fald meget træt og synes tiden går ufattelig langsomt.

14/3-06: 7+6: Scanning idag....
Og jeg har næsten slet ikke kunnet sove i nat.... Gik i seng kl. 22 og vågnede kl. 1 for at jeg skulle op og tisse. Men det var fuldstændig umuligt at falde i søvn igen. Kl. 2 resignerede jeg og begyndte læse i "Jonathan Strange & Mr Norrell". Men den bog er næsten for god for træt blev jeg ikke. Kl. 3 lade jeg bogen fra mig og prøvede at falde i søvn. Det må være lykkets på et eller andet tidspunkt for jeg har drømt en masse underligt og vågnet i et væk for at checke klokken.
Ved 7.30 tiden kunne jeg ligeså godt stå op.

Vi skal være i Odense kl. 13.20 men tager den gamle vej idag - ikke motorvejen. Vi vil lade op med varm kakao og frokost og tage det stille og roligt derop.

Jeg er helt vildt nervøs. Men tror egentlig på at alt er som det skal være. Vi får se om vi får ret i, at vi nok venter tvillinger.
----

18:44: Jo - vi venter tvillinger!

11/3-06: 7+3: Ved at være på dupperne igen
Jeg har haft en slem kvalme i denne uge. Torsdag og fredag var jeg hjemme fra arbejde fordi jeg havde det konstant skidt. Det var først henimod fredag aften at jeg begyndte at blive sulten igen - for første gang på hele ugen.

I morges vågnede jeg ved 8 tiden - stod op og spiste en lille tallerken havregryn med mælk og lidt rosiner. Ved 11.30 tiden spiste jeg 2 stykker knækbrød med 10% ost (den smager faktiskt rigtig godt :-) ). Så kørte vi til Gråsten og gik tur i slotsskoven - det var dælme koldt. Dernæst et smut forbi Papirmuseets by for lige at se om de havde noget spændende til den graviditetsscrapbog som jeg påtænker. Mike fandt i hvert fald et nyoptryk af et gammelt kort over Als. Det har han søgt efter længe.

Så kørte vi i Føtex. Vi spiste en fransk hotbdog og fik handlet ind til aftensmad. Tacos....mmmmmmm!

I eftermiddag har jeg ligget på sofaen og læst i den nye bog jeg købte sidste dag "Jonathan Strange & Mr. Norrell". Jeg har læst omtrent 50 sider og synes den er rigtig god. Jeg spiste en gulerod og lidt rå blomkålsbuketter og et dejligt glas mælk.

Så her kl. 18.30 var jeg lige oppe hos Mike ovenpå (han er ved at ordne pc) og sagde at jeg ville begynde at lave mad. Er vildt sulten! Men det var Mike ikke - så jeg acceperede at vente lidt - og spiste endnu et stykke knækbrød med ost.

Gad vide hvor mange kalorier jeg har fået idag? Sikkert ikke tilstrækkelig mange....

7/3-06: 7+0: Den tredje milepæl
Og jeg begynder at blive nerøvs. Nu er det mindre end en uge til scanning. Lige nu er min største frygt at vi får det velkendte billedet at se. Billedet af en tom livmoder som vi har set så mange gange før.
Jeg har havde sindsyg kvalme i mandags, men det var ikke så slemt i går. Og så tænker jeg jo om det betyder at embryoet er gået til derinde. Men mine bryster bliver større og større for hver dag. Nu begynder selv en C-skål at genere og være lidt for lille.

Men på tirsdag får vi at vide om Nemo har valgt at blive hos os. Det er kun 4 arbejdsdage tilbage. Det føles som 100 år.

5/3-06: 6+5: Det her med kvalme.....
Den 23/2 fik jeg sagt til Mike at jeg ikke kunne forstå at man altid snakker om at gravide har kvalme og kaster op - for det havde jeg da endnu ikke gjort. Det var i 5+2 - nu er jeg 6+5 og har godt nok ikke kastet op endnu men har fået den vildeste kvalme her til morgen. Alle mine morgenforberedelser har været foretaget i slowmotion - men det lykkedes mig da i det mindste at gå de 10 minuter til min "pick-up point" idag og også sidde i en bil som passagerer uden at det gik helt galt.
Nu sidder jeg på arbejde og prøver at få lidt kontrol over mig selv. Har lige lavet noget kamillete som jeg også håber hjælper på den hovedpine jeg har pådraget mig idag.

Men jeg klager ikke - dette er jo kun et tegn på at alt går som det skal. Om en uge og 2 dage er jeg 8 fulde uger - og så tør jeg godt begynde at glæde mig.

Og det er nu kun 8 dage til vi ser Nemo for første gang!

3/3-06: 6+2: Så er det weekend!
Jeg synes min uge på arbejde er gået rigtig godt. Jeg har faktsikt fået lavet en hel masse og tænker ikke så meget på graviditeten længere. Det føles rart at det er en del af mig at være gravid nu.

Jeg har nok en eller anden intiutiv fornemmelse af at alt går godt - så hvorfor bekymre sig?
Idag er det 11 dage til scanning og 12 dage til første graviditetsundersøgelse ved lægen. Jeg længes virkelig meget efter den scanning.

Jeg er begyndt at have kvalme om morgenen men når jeg først får spist lidt så går det væk. Jeg skal bare sørge for at spise lidt og ofte - for hvis jeg spiser for meget ved hvert måltid får jeg rigtig meget kvalme. Men jeg har læst at det er metabolismen der bliver langsommere når man er gravid. Så det er jo bare at tilpasse måltiderne efter det.

28/2-06: 6+0: Den anden milepæl
Endelig føles det som hverdagen er ved at indfinde sig igen. Det er ved at være 14 dage siden vi fandt ud af at jeg faktisk er gravid - og det har været overvældende dage. Min krop har skullet vænne sig til sin nye tilstand - og ikke mindst min psyke. Men nu føler jeg endelig at min psyke og det der foregår i min krop er synkroniseret.

Der bor en fundamental tro i min krop om at dette kommer at gå som det skal. Jeg føler mig stærk og fast i mit fundament. Min krop er bygget til lige præcis dette. Den er klar og parat til at tage sig af det nye liv som har bosat sig i den.

Selvom jeg nogen gange tvivler på att dette er sandt og virkeligt - nyder jeg det efterhånden størstedelen af tiden. Tvivler jeg har jeg mine ømme bryster, kvalmen om formiddagen og det diffuse tryk over skambenet at minde mig om at dette er sandt. Vi skal være forældre.

Det er nu 13 dage til vi sætter os i bilen og kører til scanning i Odense. Jeg længes efter den dagen vi får lov til at hilse på Nemo for første gang. Først da vil jeg føle mig endelig overbevidst - men indtil da har jeg lovet mig selv at jeg vil nyde af hver dag - og af den nyfundne styrke min krop og psyke har fået.

27/2-06: 5+5: Trætheden er overvældende
Jeg er bare så sindsygt træt! I morges havde jeg også værste kvalmen. Men jeg vælger at se det som noget positivt - at der er gang i den derinde.

Nu er kl. 11.20 og jeg er nok mere sulten end kvalm. Selvom jeg foruden min morgenmad kl. 6.30 har spist 1 klase vindruer, 2 mandariner og et og et halvt stykke knækbrød. Jeg kommer se ud som en tønde når alt dette er overstået :-)

26/2-06: 5+4 Dejlig søndag i solskin
Igår snorksov jeg på sofaen ved 21.30 tiden. Vågnede kl. 6.30 og var bare så sulten. Så jeg stod op og lavede morgenmad og hyggede på sofaen under tæppet samtidig med at jeg spiste og så en latterlig svensk film på CANAL+. Vid 8.30 tiden gik jeg op og i seng igen. Sov en times tid - og så stod vi op ved 10-tiden og ryddede lidt op, fik lavet madplan etc. og så ud og ugehandle. Det har bare været fantastisk dejligt vejr idag, så vi var lige ude ved Kegnæs og gik en lang tur i solskinnet.
Så hjem og få frokost - omend det var noget sent. Jeg fik købt noget indlagt sild så jeg kan få min fiskekvote.

Og nu er det snart aften og i morgen kalder arbejdet igen. Jeg håber det går bedre i næste uge og at jeg får smidt min irrationelle frygt henover den ene skulder og ned i et sort hul.

Jeg tæller dagene til vi skal til første scanning d. 14/3. Idag er det 17 dage til.

Jeg skifter også mellem at føle mig gravid og ikke at være det. Selvom jeg prøver at lade være med at tænke for meget over det så er det svært. Den ene dag synes jeg at jeg har mange symptomer - næste dag har jeg ingen.
Men inderst inde ved jeg jo at den er god nok så det er nok bare en eller anden latterlig beskyttelsesmekanisme som kommer over mig engang i mellem. Jeg burdte jo bare nyde af det - og glæde mig over at jeg er gået fra en B skål til en C skål i løbet af en uge. Uden brystløft vel at mærke - men bare en god gang graviditetshormoner.

24/2-06: 5+3: Hvorfor kan jeg ikke holde min mund
Igår da vi kom hjem fra arbejde var vi ude og gå en tur i solskinnet. Det var koldt men dejligt. Jeg siger til Mike at jeg synes det er skægt at man altid ser i film og på TV at gravide kaster op hele tiden - for jeg har jo ikke kvalme. Hvor Mike siger: "Det kan da nå at komme endnu".

Og i morges skulle jeg op og tisse - og havde bare den værste kvalmen. Det blev til et par kiks og lidt mælk og så i seng igen. Men jeg kunne slet ikke falde til ro igen så jeg stod op og sidder nu og putter på sofaen. Med en eller anden mærkelig sammenblandning af kvalme og sult.
Men det der med ømme bryster kan jeg i hvert fald skrive under på.

22/2-06: 5+0: Den første milepæl
Så træder man ind i 6. uge. I en uge har jeg vidst at jeg var gravid. I en uge har verden drejet rundt så hurtigt at jeg ikke har kunnet følge med.

Fra hvad jeg kan se i min "Et barn bliver til" bog som jeg købte under første IVF'en i september 2004 (den har stået i boghylden og grinet fælt ad mig lige siden) begynder det lille embryos hjerte at slå indenfor de næste par dage. Det er slet ikke til at fatte at sådan en lille ting på 5-7 mm kan have et hjerte.
Det hjerte har bare at begynde at slå!

Idag har jeg det bedre - er ikke så snottet mere - og jeg glæder mig meget til at de ringer fra Odense idag så jeg endelig kan få et mere officielt bevis på at jeg er gravid (dog kun biokemisk indtil videre) og få tid til første scanning. Den glæder vi os rigtig meget til - det er nok først der det rigtig fiser ind hvad det er der er igang med at ske. Jeg prøver at lægge min uro omkring det hele på hylden og nyde af hver dag jeg for lov til at være gravid. Vi har jo ventet så længe på dette og det er svært at rigtig forstå at det vi har kæmpet for, længets efter, det vi har set alle venner omkring os opleve - det endelig sker for os.

Symptomerne kommer og går - og denne tid som officielt hedder "Anden graviditetsmåned" er jeg begyndt at kalde "De hvide trussers måned". I den uge jeg har været gravid har jeg udelukkende haft hvide eller lyse trusser på så jeg var helt sikker på at jeg ville opdage det hvis såfremt jeg begyndte at bløde. Så paraniod man bliver.

Læste et sted i går at hvis der er konstateret hjerteaktivitiet i 8 uge er det risikoen for abort lille.

13:22: Nu har jeg snakket med Odense. Min HCG er 4.880 på 20. dagen så den skulle være god nok. Jeg har fået en tid til scanning d. 14/3 - da vil jeg være i uge 7+6. Så hvis der er hjerteblink der vil jeg begynde at glæde mig for alvor!

21/2-06: 4+6: I dag har jeg det virkelig råddent
Jeg har taget på arbejde igen i dag selvom jeg nok burde være blevet i min seng. Jeg er vanvittigt træt og har kvalme. Kan ikke koncentrere mig om noget som helst og synes det hele er alment træls. Og at det er LAAANG tid til i morgen kl. 12.45 – 13.30 hvor jeg endelig kan få officielt svar på at jeg er gravid.

Jeg har fortalt min chef om graviditeten i dag. Syntes det var rart at han vidste hvis nu noget går galt. Han blev virkelig glad – han ved jo godt hvad vi har været igennem.

I eftermiddag skal jeg lige forbi og hilse på hos min kollega der også er gravid. Hun er dog meget længere henne end mig (hun skal føde til maj) og sygemeldt resten af sin graviditet pga. foranliggende moderkage.

Jeg er bare monster træt! Og ligner udskidt æblegrød. Heldigvis har jeg jo været syg i går så alle på arbejde siger til mig at jeg nok har kommet på arbejde for tidligt efter min forkølelse. Det er jo nok ikke derfor jeg har det så råddent og ligner et levende lig – men den undskyldning er fin nok lige nu.

Men hvordan skal man kunne koncentrere sig om kunder og projekter og politiske slagsmål når det endelig efter næsten 7 års venten gror en lille spire inde i mig? Jeg fylder for meget i min egen hjerne for tiden – men det bliver bedre så snart jeg får svar på blodprøven. For min frygt lige nu er mest at jeg bilder mig det hele ind – og overhoved og aldeles ikke er gravid.

20/2-06: 4+5: Blodprøve hos lægen
Ikke for at det var noget specielt ved det. Svar får jeg først på onsdag. De ringer fra OUH mellem 12.45 og 13.30. Jeg ved der er nogen der siger at det HCG tal ikke betyder noget, men nu vil jeg bare gerne have at vide om det er sandsynligt at jeg bærer på en normal graviditet - og få en tid til scanning. Gaaaah.... det føles som om 100 år til på onsdag. Jeg troede ellers vi var eksperter i ventetid herhjemme men dette trækker godt nok tænder ud.

Jeg er næsten nødt til at købe mig et kæmpe lager med graviditetsteste så jeg løbende kan holde øje med at prikken bliver hvor den skal. Alternativt være så fornuftig at acceptere at naturen har sin gang og hvis det er meningen jeg skal abortere så gør jeg det nok alligevel - graviditetstest eller ej. Men det er svært når vi har ventet så længe på at nå herhen. Jeg synes ikke rigtig jeg kan tro på det endnu selvom min krop godt nok fortæller mig at jeg vitterlig ER gravid. Jeg tror også den fortæller mig at der er to :-)

Jeg begynder at vænne mig ved den svage menstruationslignende smerte jeg har periodvis og savner den næsten når jeg ikke har mærket den i lang tid.

Idag er jeg sindsygt forkølet og ligger fuld af snot på sofaen. Jeg har ikke været på arbejde idag, men tror jeg er rask nok til at komme på arbejde i morgen. Jeg trænger til at få dagene til at gå med et eller andet fornuftigt indtil onsdag middag. Er vildt rastløs.... men det er nok fordi jeg ikke kan få mere tid til at gå med at spekulere over min nyopdagede graviditet. Man kan hurtigt få nok af navlepilleri og sit eget selskab. Af graviditetsbøger og sites på internet. Nu vil jeg bare være mig igen - for hvis dette ikke går så går det jo ikke. Men det er lettere sagt en gjort. I sidste uge fik jeg godt nok ikke meget fra hånden på arbejde. Please nogen - luk min internet forbindelse !!!

19/2-06: 4+4: Alle disse følelser.....
Nu er der gået et par dage siden vi testede plus og jeg føler at jeg kan reflektere lidt over det.
På en eller anden måde vidste jeg bare at den test ville være positiv i onsdags. For det første havde jeg jo ikke fået menstruation - men det andet var vel egentlig bare en masse indicier som til sidst fortalte mig at jeg ikke kunne være andet en gravid.

Det der ligenu fortæller mig at dette faktiskt er sandt at jeg virkelig er gravid er for det første mine bryster som har fået en anden form og "konsistens" om man kan sige sådan. Uden at de er særlig ømme af den grund. Brystvorterne er også anderledes. Træt er jeg også, men ikke så overvældende som jeg havde troet man ville være i en graviditet. Men OK - så langt er jeg jo heller ikke endnu.

Sidste nat drømte jeg at jeg tissede på en graviditetstest som var negativ. Hvilket mareridt. Jeg drømmer også at HCG niveauet i den blodprøve jeg får taget i morgen viser sig være for lav, så at graviditeten kun er biokemisk og på retur.
Jeg bliver ved med at sige til mig selv at jeg venter barn - ikke spontan abort. Men lykken føles lige nu så skrøblig. Det har taget os så lang tid at nå herhen at det er svært at fatte hvad som måske vil ske i slutningen af oktober. Vi skal være forældre!
Men jeg tør endnu ikke glæde mig for meget - ikke før vi har været til scanning i 8 uge og set hjerteblink.

Hvordan skal jeg få tiden til at gå til på onsdag hvor jeg får svar på HCG prøven?

18/2-06: 4+3 Glad men træt...
Det er begyndt at fise ind nu - at jeg endelig er gravid og at vi skal være forældre. Håber nu bare at alt går som det skal. Jeg er træt - sover ikke så godt om nætterne for at jeg skal op og tisse så tit. Og jeg har så svært ved at falde i søvn når jeg kommer i seng igen.
I nat har jeg været oppe og tisse tre gange - det ligner aldeles ikke mig. Det plejer være Mike der tisser så meget. Han sagde da også til mig i morges at hvis jeg blev ved med at tisse så meget så voksede der snart en tissemand ud ;-)
Igår fik jeg cyklet lidt på spinningcykel 40 minuter og lavede ryg / mave Pilates. Det var faktiskt rigtig dejligt. Jeg tror på at det er godt at være aktiv og sørge for at få lidt mere muskelmasse.
Jeg har lånt en bog på biblioteket og motion og graviditet og der står at man kan blive ved med at lave maveøvelser under hele graviditeten - det er helt OK med alle mulige slags maveøvelser frem til uge 20. Siden er det bedst kun at træne de skrå mavemuskler. Men man skal stoppe med dem ca 1-2 måned før man er sat til at føde.
Vi har aftalt at vi ikke fortæller nogen om graviditeten før vi som minimun har været til ultralydsscanning i Odense. Da tager vi stilling til hvad vi skal mht. at fortælle. Det er jo stadig mange ting som kan gå galt så indtil videre holder vi det for os selv. Jeg vil ikke risikere at skulle fortælle lige så mange mennesker om noget går galt. Men jeg vil nok fortælle min chef når jeg får svar på blodprøven på onsdag. for han ved jo hvad vi har været igennem for at nå hernen.

17/2-06: 4+2: Venter på svar på urinprøve hos lægen
I går nat vågnede jeg og havde sindsygt ondt i maven. Jeg tænkte med detsamme at dette bare var en biokemisk graviditet og at blødningen var på vej. Men efter at have været nede og tisse forsvandt smerten. Det samme skete efter et par timer igen. Jeg plejer aldrig at tisse om natten - ikke medmindre jeg drikker rigtig meget vand om aftenen.

Men ingen blødning kom. Resten af formiddagen havde jeg det på samme måde - det føles ikke som om det kommer fra livmoderen men mere i retning af blæren. Så jeg ringede til lægehuset og sagde jeg lige kom forbi med en urinprøve. Den skal de så dyrke til idag og jeg skal ringe om lidt for at få svar. Jeg sagde at det var en chance for at jeg var gravid, så det skulle de lige undersøge urinen for HCG også inden de skrev penicillin ud. Hvis jeg nu har blærebetændelse.

På mandag skal jeg tage blodprøve ved lægen og OUH giver mig svar på den onsdag. Jeg er spændt på hvad HCG'en viser. Jeg må indrømme at jeg har testet både torsdag og fredag morgen for nu at være HELT sikker på at graviditeten nu er en realitet. Men testen er stadig lige så stærk som den hele tiden har været, så mon ikke den er der.

Jeg har nu fået svar på urinprøven og der er ingen bakterier. Dejligt. Men jeg er gravid og lægen mente smerterne kommer at at livmoderen trykker på blæren. Synes jo nok det er lidt tidligt, men det skal nok passe.
Vi snakkede om hvad der skulle ske nu - og da jeg allerede har aftalt tid til blodprøve på mandag blev vi enige om at snakke mere om det på dette tidspunkt.

Idag har jeg været på biblioteket for at låne graviditetsbøger. Endnu tør jeg ikke at købe nogen. Vi ved jo ikke om denne graviditet ender brat. Men så længe jeg er gravid vil jeg nyde af det - og jeg har lånt lidt forskellige bøger om graviditet og kost hhv. graviditet og motion. Jeg er lidt usikker på hvor meget af f.eks Pilates jeg kan fortsætte med at træne når jeg nu er kommet ind i en god rutine. Jeg har en DVD til kernestabilisering som jeg tror vil være OK. Og så vil jeg lokke min mand ud at gå ture hver dag. Men vi må se om det lykkes :-)

15/2-06: Idag har jeg testet positivt (4+0)
Siden i søndags har jeg følt at menstruationen ville dukke op hvilket øjeblik som helst. Jeg har haft lidt diffus kvalme og kramper i underlivet. Og været sindsygt tørstig.

De andre to gange vi har fået lagt æg op, har jeg fået menstruation på 14 dagen efter ægudtagning. Menstruationen skulle være kommet i går, men dukkede ikke op. Da det føles som om den er på vej hvilket øjeblik som helst, valgte jeg at teste før tid :-) Jeg følte at hvis testen var negativ, ja så vidste jeg da i det mindste at menstruationen var på vej.
Men - testen var altså positiv - jøsses.