Elin's fødselsberetning.
Vandet gik kl 17 da jeg var ude for at tisse. Blot en time tidligere havde jeg skrevet i vores dagbog at det godt nok ikke lige var noget under optræk.
Vi ringede til fødegangen og fik at vide at vi gerne måtte komme med detsamme. Med tvillinger skal man ikke afvente at veerne begynder. Så vi var på hospitalet kl 18 og fik som det første at vide at vi havde valgt en dårlig dag at føde på - for der var virkelig travlt. De måtte tilkalde en ekstra jordemoder for at tage sig af os.
Da hun dukkede op en halv times tid senere var veerne så småt begyndt og vi blev installeret på en fødestue. Der blev koblet ctg på maven for at måle barylernes hjertelyd og mine begyndede veer. JM ville ikke undersøge mig indvendig før veerne var godt igang.
Veerne tiltog stille og roligt. Ved 20.30 tiden blev jeg undersøgt indvendigt. Da var livmoderhalsen helt udslettet. Ved 22.30 tiden kom en anden JM (vores konsultations JM) for at se hvordan det gik. Da var jeg 3 cm åben og havde regelmæssige veer med 3-4 mins mellemrum. Jeg bad om at få en epidural - men JM og fødselslægen som i mellemtiden var kommet ind på stuen ville ikke anbefale den da den kan svække presseveerne. Og i en vaginal tvillingefødsel er det vigtigt at have nogle ordenlige presseveer. Så efter at have rådført mig med Mike blev vi enige om at afvente med den epidural. Vi ville ikke risikere at presseveerne blev svækkede og tvilling 2 derved ville få problemer med at komme ud. Jeg prøvede i stedet for at arbejde sammen med veerne og det gik sådan set meget godt.

Så begyndte det at gå stærkt med udvidelsen. Kl. 23.15 kom en ny jordemoder ind til os og jeg fik lagt nogle akupunkturnåle ved symfysen for at tage noget af vesmerterne - det var godt nok svært at vurdere om de havde nogen reel effekt.

Ved 00.30 kom en ny JM ind til os - jeg blev undersøgt igen og var da ca 8 cm åben. Veerne kom nu med 3 minuters intervaller. Fødselslægen var også inde ved os jævnligt og checkede ctg'en. Tvillingerne havde det fint.

Kl. 1.20 kom veerne med 2-3 minuters mellemrum og jeg fik anlagt et venflon i hånden for at gøre parat til et vestimulerende drop.

Ved 2.30 tiden var jeg 9 cm åben og nu blev narkose- og børnelæge beredskabet tilkaldt og vi blev flyttet over på tvillingefødestuen.

Da udvidelsen ikke var gået specielt stærkt de seneste timer, fik jeg tilsluttet et vestimulerende drop. Veerne var temmelig grimme så jeg bad om at få noget lattergas. Det vestimulerende drop havde ikke rigtig nogen effekt og selvom det blev skruet op for det 4-5 gange og jeg havde pøvet en antal mærkeligt fødestillinger (ikke det mest nemme at bakse rundt på sådan en smal fødebriks med kæmpemave, lattergas masken indenfor rækkevidde og møg træt efter mange timers veer) visede det sig kl. 6.30 om morgenen at fødseln var gået fuldstændig i stå. Da fødselslægen kom ind og så til os ved 6.30 tiden sagde jeg til ham at nu kunne jeg bare ikke mere. Jeg var bare så træt og kunne overhoved ikke se nogen slutning på det når nu jeg havde haft veer i 12 timer - og veer af styrke 3 i 4 timer for at få den sidste sølle cm udvidet. Han foreslog så at tvillingerne blev taget med akut kejsersnit og det var vi ikke sene til at acceptere.

Derefter gik det stærkt - de slukkede for det vestimulerende drop, jeg fik lagt et kateter og de gjorde klar til at køre mig til operationsstuen. Mike fik udleveret flot operationstøj (som var varmt at gå i skal jeg hilse og sige) og vi snakkede lidt om hvorvidt jeg skulle fuldbedøves eller have en spinalbedøvelse så jeg var vågen under kejsersnittet. På det tidspunkt ville jeg helst i fuld narkose bare for at slippe for veerne - men de forsvandt næsten med det samme så snart der blev slukket for det vestimulerende drop. Så ingen tvivl om at beslutningen om akut kejsersnit var den rigtige for min krop var vist ikke selv specielt indstillet på at hjælpe tvillingerne til verden.

Vi kom ned på operationsstuen hvor der pludselig var totalt fyldt op med folk. Jeg fik udleveret en flaske med et eller andet klamt præparat for mavesyre som jeg skulle drikke. Det smagte af hostesaft. Dernæst fik jeg sat EKG, målt blodtryk og narkoselægen spurgte til hvilken bedøvelse jeg ville have. Vi blev enige om spinalbedøvelse så jeg kunne følge med i forløbet. For at få lagt spinalbedøvelsen skulle jeg om på siden at ligge. Ikke det aller nemmeste på sådan et smalt operationsleje. Så skulle jeg krumme ryg så blokaden kunne blive lagt ordentlig - det kunne jeg slet ikke overskue på det tidspunkt, men det må være lykkets alligevel for jeg fik først lagt en lokalbedøvelse som jeg ikke kunne mærke og dernæst blokaden som heller ikke mærktes. Så kunne jeg mærke at det begyndte at prikke i mine ben og i mave - og dernæst skulle jeg bare kaste op. Så jeg fik lige et par papirbakker at kaste op i. Nu begyndte jeg at ryste helt vildt i kroppen - som om jeg bare frøs af pommern til. Jeg rystede faktiskt sådan gennem hele operationen og det lykkedes ikke på noget tidspunkt at få målt mit blodtryk ordentligt på grund af rysteturene.
Efter at bedøvelsen havde virket et stykke tid blev jeg nappet med en pincet her og der på kroppen for at kontrollere om bedøvelsen var i orden. Det var den - og vores fødselslæge som skulle foretage kejsersnittet begyndte at skære. Jeg fik ikke så meget med da jeg rystede sådan og prøvede at koncentrere mig om at holde op da sygeplejersken ikke kunne måle mit blodtryk. Men jeg fik det med at Anna lå med hovedet så langt nede i bækkenet at de var nødt til at skubbe hende ud hvilket var lidt svært fordi Mads lå på tværs over hende. Men ud kom hun kl. 7.16. Så skulle hun suges i luftvejene og straks derefter skreg hun. Hun blev scoret 10/1 10/5 i Apgar. Mike fik hende ret hurtigt i armene og viste hende frem for mig - jeg rystede sådan at jeg ikke kunne holde hende selv. Så kom Mads ud - han var slap og havde det ikke så godt som Anna - han blev scoret 8/1 9/5 i Apgar. Der kom en børnelæge og tog Mads med ned på Neonatal så han kunne blive behandlet der. Han skulle suges for fostervand og have ilt men var ellers i orden.

Det var en meget mærkelig fornemmelse at ligge der og være bedøvet, ryste som jeg ved ikke hvad og pludselig også skulle kapere at jeg faktiskt var blevet mor.
Så syede de mig sammen - det føltes som om det tog meget lang tid - og dernæst blev jeg kørt på opvågning. Mike og Anna fulgte med sammen med jordemoderen og blev nede hos mig i 10 minutters tid. Her fik Anna også suttet på brystet for første gang. Hun var i fuld vigør og kigge rundt med sine store øjne.
Da det stadig var travlt på fødegangen var jordemoderen nødt til at gå derop, og da der skal være en jordemoder tilstede i 2 timer efter fødslen af et barn skulle Mike og Anna have fulgt hende med op på fødegangen. Men i stedet for blev det arrangeret sådan at Mike og Anna kunne være nede på Neonatal sammen med Mads. Jeg lå på opvågningen i 3 timer - fik noget morfin som gjorde mig dejlig sløv så jeg kunne få hvilet lidt. Så kom jeg op på barselsafsnittet ved 11.30 tiden og blev genforenet med Mike og Anna. Det var bare dejligt at se dem igen :-) Vi fik vores egen stue hvor Mike også blev indlagt sammen med os så vi rigtig kunne lære hinanden at kende allesammen. Det var vi virkelig glade for.
Bagefter tog Mike hjem for at sove lidt, hente tøj og opdatere website og da jeg havde sundet mig lidt spurgte jeg sygeplejersken om jeg ikke kunne blive kørt ned på Neonatal for at se min søn som jeg kun lige have nået at få et skimt af inden han var blevet kørt ned på Neonatal.
Sygeplejersken ringede derned og kom tilbage for at fortælle mig at Mads havde det rigtig godt og ville blive udskrevet fra Neonatal inden længe og komme op på barselsgangen. Så det ville jeg vente på i stedet for at tage ned for at se ham. I mellemtiden ringede jeg rundt til min familie for at fortælle at Mads og Anna var kommet til verden og ved 14 tiden om eftermiddagen blev jeg genforenet med vores dejlige lille dreng.